CPH Marathon var varmt og historisk

Der var meget at fejre efter Telenor CPH Marathon anno 2018. (foto: sparta)

Telenor CPH Marathon anno 2018 var på mange måde historisk. Først og fremmest fordi der blev løbet den hurtigste tid, der nogensinde er løbet ved Copenhagen Marathon, da kenyanske William Morwabe vandt i tiden 2.11.15, som er ny løbsrekord, men løbet vil også blive husket for det flotte, men varme vejr.

Med temperature helt op til 25 grader, var Telenor CPH Marathon anno 2018 et af de varmeste af de 39 udgaver, der indtil videre er løbet. Her følger en række andre tal, som kan være med til at beskrive dette års Telenor CPH Marathon.

  • Der var 9120 tilmeldte, af dem stillede 7883 til start og 7428 gennemførte.
  • Det svarer til, at 94,3% af dem, som stillede til start, kom i mål
  • Der var 2354 kvinder tilmeldt og af dem stillede 2021 til start og 1905 kom i mål
  • Der var 6766 mænd tilmeldt og 5862 stillede til start. Af dem gennemførte 5523
  • Der var ingen kønsforskel i forhold til, hvor mange der gennemførte, da 5,7% af henholdsvis mænd og kvinder udgik
  • Der var 5884 danskere tilmeldt og 5098 stillede til start. Af dem gennemførte 4779.
  • 6,4% af danskerne gennemførte således ikke løbet
  • Der var 3236 udlændinge tilmeldt løbet og af dem stillede 2785 til start og 2649 kom i mål. Det svarer til at 4,9% ikke kom i mål.
  • 74 % af de tilmeldte var mænd og 26% var kvinder
  • 35% var udlændinge og 65% var danskere
  • Deltagerne kom fra 97 forskellige nationer
  • Der var flest deltagere i aldersgruppen 40-44 år
  • Gennemsnitsalderen var 37,03 år
  • Deltagerne løb til sammen 323973 kilometer, hvilket er mere end 8 gange rundt om jorden.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb