Danmark bliver ved med at snyde NATO

Danmark bruger alle mulige krumspring og kneb for at sikre sig fortsatte sikkerhedspolitiske garantier fra USA og samtidig slippe for at trække sin del af læsset og sende regningen til USA. Det sidste manøvre går ifølge Berlingske ud på, at udgifter til Ukraine-krigen tages fra penge, der var øremærket til at opgradere Forsvaret.

”Søndag den 6. marts præsenterede fem partiformænd et ’nationalt kompromis’ og kom med et glædeligt budskab til Forsvaret: Nu kommer der 3,5 milliarder de næste to år. Men nu oplyser Forsvarsministeriet, at det langt fra er alle pengene, der finder vej til det danske forsvar.

’Der er nødt til at være klarhed over, hvad pengene går til’, siger Torben Ørting Jørgensen, som er pensioneret kontreadmiral og nuværende direktør for forsvarsorganisationen Folk & Sikkerhed. ’Det går jo ikke, at befolkningen og politikerne generelt har en formodning om, at de over to år har givet fem milliarder til at dække hullerne i Forsvaret, hvis de bliver brugt til at støtte Ukraine’, siger han”.

24NYT: Det nationale kompromis om Forsvaret lægger så snævre bånd på dansk økonomi, at der reelt ikke er penge til velfærdsforbedringer. Danske politikere udviser derfor en stor kreativitet i forhold til, hvad man fremover kan betegne som udgifter til forsvar og sikkerhed. Læs mere herom her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)