Elektrofondets Videnskabspris 2023 går til David Arge Klevang, der er lektor ved DTU Space, for at udvikle PIXL-instrumentet til måling af grundstoffer og mineraler på Mars.
Udviklingen af teknologi til det avancerede PIXL-instrument, som er monteret på Mars-roveren Perseverance, der undersøger planetens overflade for grundstoffer og mineraler, er et så enestående bidrag til rumforskningen, at det udløser Elektrofondets Videnskabspris 2023 til den danske forsker David Arge Klevang, der er lektor ved DTU Space. Med prisen følger 30.000 kroner fra Elektrofondet i Ingeniørforeningen, IDA.
David Arge Klevang har stået i spidsen for at udvikle centrale dele af PIXL (Planetary Instrument for X-ray Lithochemistry), som benyttes til at identificere de mineraler og krystalstrukturer, som Perseverance møder på sin vej i Jezero-krateret, hvor Mars-roveren landede den 18. februar 2020. Siden har PIXL skabt flere videnskabelige gennembrud ved blandt andet at finde spor efter vand og lava.
PIXL er kort fortalt et røntgenspektrometer med et avanceret kamera og navigationssystem, som kan tage nærbilleder og undersøge kemien i klipper og andet materiale på Mars. Det kan identificere mere end 26 forskellige grundstoffer og analysere mineralernes sammensætning. Desuden rummer det et Micro Context Camera (MCC) og to systemer til belysning af mineralprøverne. MCC er afledt af DTU Space’ stjernekameraer, Advanced Stellar Compass, som flyver på et stort antal internationale satellitter og rumsonder.
”David har gennem hele udviklingsprojektet, først som projektmedarbejder og siden som projektleder, bidraget til, at MCC-kamerasystemet mere end opfyldte alle NASA’s forventninger. Siden landingen på Mars har han arbejdet med at udvikle analysemetoder, der giver størst muligt videnskabeligt udbytte af PIXL-instrumentet. Davids arbejde er publiceret i en lang række videnskabelige artikler i førende internationale tidsskrifter”, lyder det i begrundelsen fra Elektrofondets bestyrelse.
Som følge af sin store innovative indsats på PIXL-instrumentet er David Arge Klevang blevet udnævnt til Co-investigator af NASA Jet Propulsion Laboratory, som er den højeste position, en ikke-amerikansk forsker kan opnå på en NASA-mission.
Sideløbende med arbejdet med at analysere PIXL-instrumentets data har David Arge Klevang ydet væsentlige bidrag til European Space Agencys (ESA) PROBA-3 mission, som består af to satellitter, der for første gang i rumfartens historie flyver i tæt formation og skaber kunstig solformørkelse, så solens corona kan studeres kontinuerligt i stedet for de få minutter under en solformørkelse.
De to satellitter, Occulter og Coronagraph, skal præstere en meget præcis formationsflyvning, og til det formål har DTU Space videreudviklet stjernekameraet samt et system af lysdioder, der muliggør en præcis bestemmelse at de to satellitters position i forhold til hinanden.
”Der er tale om en forsker, som har ydet store bidrag indenfor sit felt, og som til fulde opfylder Videnskabsprisens krav om gennem nogle år at have ydet en lovende indsats inden for fagområdet med et fremragende videnskabeligt indhold”, hedder det i motivation for at tildele Elektrofondets Videnskabspris til David Arge Klevang.
Priser til lovende ingeniørkandidater
Elektrofondet uddeler også kandidatpriser på hver 10.000 kroner, som gives til unge lovende ingeniørkandidater indenfor det elektrotekniske/elektroniske fagområde med afgangseksamen fra én af de danske ingeniøruddannelser.
Modtagerne i 2023 er Rune Hansen og Vitale Jorgensen, der er begge er diplomingeniør fra DTU Engineering Technology.
Rune Hansen får prisen for sit design af en embedded controller med tilhørende interface-elektronik til håndtering af målesignaler fra industrielle rheologiske instrumenter i virksomheden Fluidan, mens Vitale Jorgensen modtager prisen for at udvikle et effektivt og let tilgængeligt digitalt værktøj til at teste og analysere kvaliteteten af videokameraer ved indkøb fra underleverandører i virksomheden EPOS.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)