Danske virksomheder dårligt rustet til krisen

Der er en ”bomstærk dansk økonomi”, som gør, at ”vi nu har råd til at sætte hjælpepakker i værk”, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) til DR den 12. marts.

De seneste fem år er overskuddet i landets største virksomheder gået taktfast frem. Lægger man overskuddet i landets 1.000 største virksomheder sammen, står man med et rekordhøjt driftsoverskud på 265 milliarder kroner i 2018.

I Danmark fylder virksomheder som Mærsk, Novo Nordisk og Ørsted meget i avisoverskrifter og debatten. Men 99 pct. af de danske virksomheder er faktisk små og mellemstore virksomheder.

Især blandt de mindre virksomheder med under 10 ansatte er der hver femte – 19,2 pct. – som er i højrisikogruppen, idet de formentligt ikke vil være i stand til at betale deres regninger inden for de næste 12 måneder. Virksomhederne i denne gruppe er i såkaldt ”konkursretning”, hvilket er baseret på røde tal på bundlinjen og en egenkapital, der enten er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital.

Danske virksomheder står i dag dårligere rustet, end de gjorde for 12 år siden – altså op til finanskrisen. I dag har 17,5 pct. af danske virksomheder retning mod konkurs. Tilsvarende var tallet 15,8 pct. i 2008.

(Kilde: Berlingske)

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)