Danskerne kan ikke stole på myndighederne

Forleden bragte 24NYT nyheden om, at den danske ambassadør i Singapore lækkede navnet på en whistleblower, som advarede om mulige ulovligheder i bryggeriet Carlsbergs indiske datterselskab, til selv samme bryggeris hovedkontor.

Sagens forløb viser, at man som whistleblower ikke kan gå trygt til danske myndigheder med informationer om mulige ulovligheder. Myndighederne garanterer nemlig ikke anonymitet til whistleblowers.

En ting er, at dette underminerer tilliden til danske myndigheder.

Noget andet er, at man som whistleblower i Danmark lever et farligt liv.

Undersøgelser viser, at de personlige konsekvenser for whistleblowere er store.

Hademails, fyresedler, opløste venskaber og ødelagte forhold til familien. Prisen for at stå frem er ofte så høj, at de ender med at få psykiske lidelser som angst og depression.

Jurist Hans Bøgesvang Riis mistede således sit job og sin karriere – men fik en pris af Retspolitisk Forening for sit mod. Han har afsløret massive svigt i Arbejdsskadestyrelsen, som efterfølgende har vist sig at koste tusindvis af danskere millioner af erstatningskroner.

Et andet eksempel er to embedsmænd i Udlændingestyrelsen, der stod frem med kritik af en rapport om forholdene i Eritrea. En frivillig fratrædelse blev den lakoniske udgang på sagen, der vidner om den svage ansættelsesbeskyttelse af offentligt ansatte.

Også i den private sektor lever whistleblowere et farligt liv.

Danske Bank har truet den amerikanske whistleblower, Howard Wilkinson, med juridiske konsekvenser, hvis han udleverede oplysninger om de kriminelle forhold i banken.

Wilkinsons advokat har anklaget Danske Bank for at have forsøgt at bringe Howard Wilkinson i miskredit og afpresse ham til tavshed om bankens ulovlige aktiviteter.

Man bør derfor tænke sig godt om, før man henvender sig til danske myndigheder med informationer om ulovligheder.

André Rossmann