Danskerne misforstår hvad EU handler om

Mange almindelige danskere tror, at EU er et samarbejde, hvor landene i høj grad selv kan vælge graden af integration i et overstatsligt samarbejde. Det har dog stået klart de seneste 15 år, siden Lissabontraktatens ratifikation, at EU er et overstatsligt samarbejde, hvor unionen af sig selv overtager mere og mere magt og dermed suverænitet fra de enkelte lande. Landene skal ikke selv kunne vælge graden af integration, skriver tidsskriftsredaktør Anders Orris i Berlingske.

”Regeringer og parlamentsflertal i EUs dominerende lande – Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Spanien, Holland med flere – ønsker, at EU skal være en overstatslig union med stadigt mere direkte ret til at lovgive om forholdene i unionens lande. Hele EUs magtapparat er opbygget efter dette mål. De danske magtpartier søger i maksimalt muligt omfang at fortie dette for den danske vælgerbefolkning.

Hvem skal tilbagebetale al den gæld, de europæiske lande har fået stiftet gennem EU? Hvem skal tilbagebetale de to og en halv million millioner euro, den tyske statsgæld lyder på? Hvem skal tilbagebetale de tre millioner millioner euro, den franske statsgæld lyder på? De to og tre fjerdedele million millioner euro, den italienske statsgæld lyder på? Den halvanden million millioner euro, den spanske statsgæld lyder på?

Tallene er fra Eurostat og fra 2022, og spørgsmålet er aktuelt, ikke mindst forud for et økonomisk tilbageslag og en tiltagende demografisk krise med stærkt aldrende befolkninger. Svaret blæser i vinden”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)