Datter antastet af mellemøstlig mand

Klokken 20.32 i går anmeldte en 41-årig mor på vegne af sin datter, at datteren omkring klokken 17.30 var blevet antastet af en fremmed mand på Birkerød Station. Manden havde grebet fat i datterens arm, da denne havde gået på trapperne mod perronen, hvilket fik datteren til at rive sin arm til sig og fortsætte mod perronen, hvor der var flere mennesker til stede.

Manden gik efterfølgende op på perronen overfor, og herfra havde han gentagende gange fløjtet efter datteren og råbt hej. Manden blev sidenhen konfronteret af datterens kæreste, som i mellemtiden var kommet til stedet, og manden havde dertil svaret, at han bare ville sige hej.

Manden beskrives som: Mand, mellemøstlig af udseende, 40 år, 170 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden, lidt forhutlet af se på. Talte engelsk. Iført mørkt tøj.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)