”Der venter et efterspil, hvor alle involverede skal afgive forklaring under vidneansvar, hvor alle informationer og al dokumentation, ja, selv det mest undselige notat, skal frem i lyset med henblik på at få placeret et ansvar for minkskandalen. Da det har været regeringen og dens støttepartier magtpåliggende at få nedsat Instrukskommissionen i en sag af et væsentligt mindre omfang, er det uomgængeligt, at der skal nedsættes en minkkommission”.
Det skriver Jyllands-Posten, men stik modsat hvad avisen skriver, skal man ikke forvente, at der bliver placeret ansvar for minkskandalen.
Her i landet er der nemlig systematisk mangel på beslutsom handling til at undersøge og retsforfølge i sager, der involverer toppolitikere og -embedsmænd.
F.eks. er ansvaret efter Brittas uhindrede plyndring af Socialstyrelsen gennem 25 år, som i givet fald skulle fordeles på de skiftende socialministre, aldrig blevet placeret.
Ansvaret for SKAT’s udbyttesvindelskandale, som har kostet skatteyderne 12,3 mia.kr., og som i givet fald skulle fordeles på de skiftende skatteministre, er aldrig blevet placeret.
Forsvaret har været igennem en stime af møgsager med svindel, magtmisbrug, bestikkelse og nepotisme som omdrejningspunkter. De ansvarlige er blevet ”straffet” med, at de skal på kursus i offentlig forvaltning.
Danske politikere rydder med andre ord ikke op, og embedsmænd stilles ikke til ansvar, men flyttes til anden vellønnet beskæftigelse.
Der skal nedsættes en minkkommission, kræver Jyllands-Posten.
Det lyder umiddelbart som en god idé – altså hvis man bare ikke af erfaring vidste, at det altid går ud på at sammensætte kommissioner med den rette dosering af embedsmænd, professorer og fagforeningsfolk, der tilsammen danner et effektivt værn mod væsentlige forandringer.
Inden den mange millioner kr. dyre undersøgelse er afsluttet, og en vattet konklusion foreligger, er der gået flere år, og i mellemtiden er der opstået nye problemer, der er mere interessante, og som også kræver en ny skatteyderbetalt undersøgelseskommission. Den skal tygge sig igennem titusinder af papirer, notater, rapporter, indstillinger, mails og meget andet godt. Og den skal afhøre mange hundrede vidner med deres bisiddere. Når en 12-15 bind lang rapport om ti år er skrevet, har alle glemt, hvad det handlede om.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)