Den verden vi ikke ser komme

Lederskab og viden går sjældent hånd i hånd. Middelmådighed og mainstream politikere rimer på hinanden. Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesens bekymring over WEFs spin af magt over den vestlige hemisfære faldt i dårlig jord. Ingen – som i INGEN – øvrige politikere over hele spektret bakkede op om hans faktuelle bekymring over det udemokratiske i, at en privat organisation på samme måde som EU indtager en holistisk og stadig større magt blandt folkevalgte regeringsledere.

Det at den blotte tilstedeværelse af kritik af en globalistisk, autoritært indstillet leder som Klaus Schwab har kunnet få så mange op af stolene på så kort tid, viser, hvor middelmådige politikere vi har fra højre til venstre side af salen.

Fra tidligere tiders enkle verdensbillede af et Europa opdelt i øst og vest af et jerntæppe, fra et hvidt overherredømme baseret på viden, kultur og økonomisk indflydelse for 2 generationer siden, er der sket meget. Kina var hensunket i armod og rismarker for 60 år siden.

USA er selv under den nuværende ansvarsløse administration den eneste supermagt, men Kinas evner såvel økonomisk som militært truer den status. Schwab beundrer Kina herfor.

Rusland er isoleret i en krig mod verden og allermest Ukraine i noget, der efterhånden minder om en stillingskrig på de gamle slagmarker fra 1. verdenskrig. Deep state-kræfternes interesser i landet er uomtvistelige. Dette er hovedårsagen til den militære støtte. Men et kleptokrati som Rusland må heller aldrig sætte sig på et andet folk. Over 1/4 million er foreløbig døde i de blodigeste slag siden 2. verdenskrig. Megen konspiration omgærder præsident Zelenskyj og Ukraine krigens ophav. Ukraines lidelser er nu blevet vores økonomiske hovedpine.

USAs fattige må undre sig over at skulle hensynke i storbyernes teltlejre, mens Zelenskyj frit og uhæmmet kan vade ind i kongressen og fortælle USAs folkevalgte, hvad der fremgår af hans ønskeliste. Milliarder og atter milliarder anvendes i en krig, som Trump for længst havde sat en stopper for, alt imens virkelighedens p.t. regerende leder i det Hvide Hus har svært ved at finde ud af, om han er ved at hilse på den katolske pave eller en berømt baseball spiller. Verden er vendt på vrangen, verden er blevet syg.

OPEC-landene og Kina har overtaget evnen som før tilkom de vestlige landes evne til opkøb og indflydelse. Islam vil på sigt vinde over den efterhånden blodfattige og afkristnede del af verden. Verden minder mere om en ny udgave af George Lucas Stjernekrigs fortællingerne fra filmens verden, hvor den gamle verden trues af nye galakser og ondt lederskab under Darth Vader. Hvem sagde Klaus Schwab som Dr Strangelove?

Deep state-kræfter har tilsvarende overtaget kontrollen med de medier, som tidligere gav en vis garanti for kritik af magthavere. Det på en måde så kritikken nu ensidigt rettes mod de få ledere, som forfægter enkeltstarternes ret til selvbestemmelse og de enkeltes folk legitime ret til at hæge om sin egen kultur og dets ophav. Seks ledende konglomerater ejer 90% af nyhedsformidling i verden.

Trumps genkomst skal udelukkes som mulighed. Gates, Soros og Zuckerberg har sikkert bestilt nye valgmaskiner med hver sin fjernbetjening til at forhindre det.

Multikulturalisme er blevet den nye religion, den nye afgud. Opløsning af stater og befolkningsudskiftning er blevet løsenet. Indse, at det er FNs, at det er EUs og Deep State-kræfternes målsætning eller du stikker dig selv blår i øjnene. Din kendte verden forsvinder.

Uro, kriminalitet, klimasnak og økonomisk armod er indkalkuleret i Deep States mål om stadig større kontrol og regulering. Du skal ikke eje noget og være lykkelig. Det er ikke konspiration, det er velbeskrevet i Schwabs litteratur om den store genstart, The great reset.

Pandemien har været længe undervejs, al dokumentation, der foreligger, underbygger det. Alle fra Bill Gates til Fauchis udtalelser henved minimum 5 år tilbage tyder på en koordineret indsats. Verdensmålene om at sam- og nyordne de politiske agendaer ligger i hænderne på de fremtidige oligarker. Alle dem, der valfarter i deres privatfly til et land med en homogen kultur, med faste grænser og en minimalistisk regering for at de kan planlægge en grænseløs verden præget af multikulturalisme med en autoritær, globalistisk og marxistisk inspireret verdensorden.

Det er hverken i Alex Vanopslaghs, Inger Støjbergs eller en politisk kommentator som Jarl Corduas hænder fremtiden ligger. De er ubetydelige brikker, som ikke helt forstår den nye verdensorden, som omgiver os og dem. Den fagre nye verden, som kommer.

Det er blot den bekymring, Lars Boje Mathiesen gav udtryk for forleden. Men man bliver sjældent profet i sit eget land. Med Mogens Glistrup som det bedste eksempel herpå.