Det amerikanske præsidentvalg 2020

[Debat]

Af Jørgen VCasse MA historie

Som vist alle er blevet klar over, så er der præsidentvalg i Guds eget land, nærmere betegnet USA. Valg i USA er meget anderledes end de valg vi kender til i Europa og for eksempel i Danmark.

Her til lands har man det der kaldes forholdstalsvalg, det vil sige at der i princippet ikke forekommer stemmespild, de stemmer der går til partier eller kandidater der ikke vælges bliver fordelt efter en forholds nøgle på de partier og kandidater der bliver valgt.

Sådan er det ikke i USA. USA har et system der på nogle punkter minder om det engelske. I England opstilles kandidaterne i enkeltmandskredse, det betyder at den kandidat der får flest stemmer er valgt i den kreds han eller hun er opstillet i, alle andre stemmer er spildt.

I USA kan man groft sige at de to kandidater er opstillet i enkelt stats kredse, den der får flest stemmer i en stat vinder valget i den pågældende stat, dog med et par undtagelser. De stemmer der er faldet på den tabende part et spildt. Dermed er valghandlingen ikke slut, den vindende part får også alle statens valgmænd, som derved forpligtes til at stemme på den vindende kandidat. Igen noget de ikke altid gør.

Dette noget indviklede system med delvis direkte valg og indirekte valg blev i sin tid indskrevet i den amerikanske forfatning (Constitution) som artikel II. Valgmandskollegiet (Electoral College) er en midlertidig institution som kun optræder ved valg. Valgmændene vælger så at sige på vælgernes vegne. Den amerikanske præsident vælges ikke direkte af folket, men altså af disse valgmænd.

Denne måde at afgøre et præsidentvalg på har i 233 år delt det amerikanske folk. Valgmetoden har hele fem gange ført til at en præsidentkandidat der fik flest vælger stemmer ikke blev valgt, men at hans modkandidat fik posten fordi denne fik flest valgmandsstemmer. Det drejer sig ikke bare om at få flest vælger stemmer, men at blive valgt i det man kalder de tunge stater, altså de stater der har flest valgmænd, Californien er så afgjort den tungeste med hele 55 valgmænd, Texas er nummer to med 38 af slagsen.

Hvert fjerde år, tirsdagen efter den første mandag i november vælger hver stat det antal valgmænd svarende til det antal senatorer og repræsentanter som staten har i kongressen. Ved indførelsen af den 23. tillæg til forfatningen fik District of Columbia (der hvor Washington ligger) ret til tre valgmænd. Med 100 senatorer og 435 repræsentanter giver det 538 valgmænd. Ved dette års valg skal der 270 valgmandsstemmer til for at blive erklæret for vinder.

Disse valgmænd bliver udvalgt blandt de som partierne nominere ved enkeltstaternes konventer, eller ved afstemning ved partiernes central komiteer. Valgmænd må ikke være medlemmer af kongressen, eller være ansat inden for det føderale system.

Staterne Maine og Nebraska har forholdstalsvalg af valgmænd, dermed menes at begge kandidater for del i valgmændenes antal. Alle valgmænd mødes den første mandag efter den anden onsdag i december i de respektive stater for at stemme. Disse stemmer sendes i en forseglet kuvert til præsidenten for senatet, han eller hun åbner kuverten over for en samlet kongres, der optæller stemmerne. Den kandidat der har opnået 270 eller derover erklæres for vinder.

Medlemmer af kongressen kan protestere skriftligt, over den enkelte valgmands stemme eller hele delstatens valgmandsstemmer. Hvis den eller de kan få mindst én senator og én repræsentant til at underskrive protesten, det resulterer i at kongressen holder en pause i hvilken protesten debatteres, og der stemmes om den. Begge kamre skal være enige om at afvise valgmændenes stemmer.

Protester af den art er kun forekommet i to tilfælde, i 1969 blev indgav to medlemmer en protest over en valgmand der var ‘utro’ overfor Richard Nixon og stemte på modkandidaten George Wallace. I 2005 protesterede to medlemmer af det demokratiske parti over alle 20 valgmænd fra Ohio der havde stemt på den siddende præsident George W. Bush, de påstod at stemmeafgivelsen havde været mangelfuld. Ingen af de to protester blev taget til følge.

Skulle det ske at der ingen vinder er, bliver præsidenten valgt af repræsentanterne, dette skete i 1800 og 1824. Dette gælder også for valg af vicepræsidenten. Som det skete ved valget i 2016 vandt Donald Trump over Hillary Clinton på trods af at Clinton havde flere vælger stemmer end Trump, det er dog ikke noget nyt det skete også i 1876, 1888, og 2000.

Dette noget snørklede system har gennem årene givet anledning til overvejelser om at ændre systemet, indtil dato uden det store held. Valgmandskollegiet er opstået på baggrund af en række kompromisser indgået ved forfatningskonventet i 1787. Man debatterede frem og tilbage om hvordan præsidenten skulle vælges. Direkte valg var en af overvejelserne, en anden var at det skulle være kongressen der foretog valget. Hvis kongressen skulle afgøre valget ville den føderale lovgivende forsamling få for stor magt mente mange, de ville hellere at afgørelsen blev lagt ud til delstaterne. Men det var også omstridt, thi hvordan skulle delstaternes lovgivende forsamlinger og guvernører forholde sig til et sådant valg.

Så var der jo lige sydstaterne der havde delstater med meget lavt indbyggertal, hvordan skulle det klares, slaveejerne mente at selv om slaverne ikke var statsborgere, og dermed ikke stemmeret, skulle de tælles med når der skulle udpeges valgmænd, det ville give flere valgmænd og dermed større indflydelse på valgresultatet. Der var også de stater med meget lav befolkningstal at tage hensyn til, (i dag er staten Vermont rangeret som nr. 50, hvad angår indbyggertal, med kun 626.299 indbyggere. Nr 1, 2, 3 er hh, Californien, Texas og Florida.)

Konklusionen blev det som vi kender i dag. Antallet af repræsentanter plus de to senatorer skulle svare til antallet af valgmænd. Californien har 53 repræsentanter i kongressen og to senatorer alt i alt 55, og det er præcis det antal valgmænd som Californien stiller med. Her bør det måske nævnes, at for at blive valgt til senatet skal vedkommende være fyldt 30 år og have været statsborger i USA i mindst ni år, for repræsentanternes hus er kravene 25 år og statsborgerskabet mindst syv år gammelt. Som et kuriosum der dog skal tages alvorligt, i 1868 indførtes den 14. tilføjelse til forfatningen, der fastslog at man ikke kunne blive valgmand, hvis man havde deltaget i et oprør eller hjulpet landets fjender. I 1868 havde man lige overstået den amerikanske borgerkrig, det er på den baggrund at denne tilføjelse til forfatningen blev vedtaget. Det udelukkede alle sydstatssoldater og politikere.

Det synes måske at være ejendommeligt, at sorte og latinoer vælger at stemme på Trump, men det skal nok ses på baggrund af, at Trump lover at forhindre illegal indvandring fra Mexico, Mellemamerika, og Sydamerika. Disse illegale indvandrer tage jobs fra de legale indvandrer, og samtidig dumper de lønnen, dertil kommer, at de er nemmere at ‘styre’ i og med de er ulovligt i USA. Da de legale indvandrere fra disse lande i forvejen lever på bunden af det amerikanske samfund, trues de af de illegale på bunden af bunden. Det kan puste nyt liv i Ku Klux Klan. Og altså social uro.

PS: Hvor skal de som har politikerlede sætte deres kryds. Hvis de stemmer på Biden stemmer de på det de protestere mod som protest mod resultatet af deres protest stemme i 2016. De har faktisk kun to muligheder, enten ikke at stemme eller stemme på Trump igen, forvirret? det er de amerikanske vælgere også, hurra for det amerikanske demokrati. Det er et reality program af de mere bizarre, det er i frit fald uden styring, faldskærm og sikkerhedsnet. Det er den moderne version af, at sejle mellem Charybdis og Scylla, man har en tycoon på den ene side og en dement på den anden side, værsågod at vælge.

I Danmark har vi kun haft et lignende tilfælde, og det går tilbage til valget i 1935, hvor Thorvald Stauning vandt under sloganet ”Stauning eller kaos”.

Kilder : World Almanac and book of facts 2020.

https://www.nationalgeographic.com/history/reference/united-states-history/history-electoral-college-could-be-reformed/?cmpid=org=ngp::mc=crm-email::src=ngp::cmp=editorial::add=History_20201019&rid=95964C799E568F24635620FEA75502BF