Det gør avs på klimatossede investorer

Det lød for godt til at være sandt – og det var det også.

De danske skatteydere og forbrugere har igennem årene betalt et voldsomt milliardbeløb i direkte og indirekte støtte til opbygningen af den danske vindmølleindustri, herunder Vestas og senest Ørsted. Det folkelige bidrag er blevet tålt i forventning om et langsigtet afkast i form af vedvarende energi til kostpris samt et tusindtal af eksportarbejdspladser i en ny industri. De danske klimatosser har imidlertid ikke fået afkast, men tårnhøje energipriser, der vælter budgettet. Der er også stille om de grønne jobs. Man kan forgæves lede efter opgørelser over, hvor mange grønne jobs politikerne har skabt.

Det er som bekendt ikke markedskræfterne, men planøkonomisk industripolitik, illusioner om grønt erhvervseventyr og ikke mindst de skatteyderfinansierede tilskud til grønne virksomheder som Vestas og Ørsted, der driver den grønne omstilling her i landet. Andelen af erhvervsstøtten, der går til grøn omstilling, var 31 pct. i 2019. I 2021 var den 37 pct.

Men trods de enorme tilskud har grønne aktier som Vestas og Ørsted vist sig at være rene casino-aktier. Problemet er, at deres forretning i vid udstrækning afhænger af de skatterabatter, som uforudsigelige politikerne i de forskellige lande bevilger. Lige nu er havvindindustrien ramt af en kraftig modvind. Ørsted-aktien er i frit fald, Vestas dykker også, og det gør naturligvis avs på de klimatossede investorer.

Ørsted-aktien faldt med over 20 pct., efter at selskabet hat måttet annoncere nedskrivninger på sine kuldsejlede amerikanske vindmølleprojekter på potentielt set 16 mia. kr. Det skyldes en amerikansk cocktail af forsinkelser i forsyningskæderne, stigende renter, protester fra borgergrupper og miljøaktivister (læs her og her) samt sværere end ventede forhandlinger med de amerikanske myndigheder om skatterabatter til flere af Ørsteds havvindprojekter.

Der er ikke udsigt til, at Ørsteds eller den øvrige vindmølleindustris udfordringer ophører lige foreløbigt. Den amerikanske itc-skatterabat på op til 40 pct., der var stillet i udsigt, bliver ikke så høj som håbet. Og samtidig er markedet ramt af høj konkurrence. Det har betydet, at Ørsted har været nødt til at opgive en række projekter, fordi selskabet er blevet udkonkurreret af billigere aktører. Ørsteds langsigtede planer om milliardstore investeringer på 475 mia. kr. frem mod 2030 holder derfor ikke vand, og det er et spørgsmål om tid, før Ørsted må nedjustere sine ambitioner.

Presset kan også mærkes hos Vestas, der i 2022 endte med et underskud på næsten 12 mia. kr. I vindmølledivisionen blev overskudsgraden godt nok forbedret til minus 6,9 pct. mod minus 8,6 pct. i samme periode året før, men Vestas kæmper altså fortsat for overhovedet at kunne komme til at tjene penge på at producere og installere sine vindmøller.

I EU går det heller ikke bedre end i USA. Ordrer på nye vindmøller i 2022 i EU faldt med 47 pct. sammenlignet med 2021, fordi det går alt for langsomt med tilladelser til nye vindprojekter. Der er alt for langt fra politiske ambitioner, til at nye vindmølleprojekter realiseres, når der i Europa er 80 GW vindmølleprojekter, som sidder i kø i bureaukratiske processer hos myndighederne.

Blandt analytikerne er der konsensus om, at det bliver rigtigt svært for Ørsted, Vestas og andre projektudviklere at tjene penge på at opføre vindmølleparker. Det er altså en blandet fornøjelse at være klimatosset dansk investor.

André Rossmann