Det sejler på udlændingeområdet

SVM bruger ikke sine enorme muligheder for at løse problemerne på udlændingeområdet, men i stedet deltager i det signaleringskapløb, der har været en del af mere end et kvart århundredes offentlige debat, skriver Børsen.

”Socialdemokratiet har måttet skrinlægge egne fantasterier som solo-Rwanda-plan, stop for spontan asylansøgning og at sætte loft over indvandrere fra ikkevestlige lande. Forslag, der indgik i det 2018-udspil fra S, som var designet til at cementere en hård linje og genvinde magten.

Nu er omdrejningspunktet holdninger og sindelag. S-ordførere og ministre advarer om svenske tilstande og problematiserer alt fra samfundsundergravende holdninger i muslimske miljøer til kønsopdelt svømning. Også Venstre har skruet op for retorikken med bl.a. ligestillingsminister Marie Bjerre, der vil se på muligheden for at forbyde ‘polygame religiøse vielser’ og ægteskabskontrakter, som kun manden kan opløse.

Signalgivning om udlændingepolitikken med budskaber, der handler om egen positionering i den offentlige debat, bruges som uudtømmeligt våbenarsenal i kampen om magten, mens de reelle problemer på udlændingeområdet forbliver uløst”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)