Drabsforsøg – tæsket, sprayet og stukket

Arkivfoto: Politiet.

HASLEV: Varetægtsfængslet efter knivstikkeri

En 33-årig mand blev lørdag varetægtsfængslet frem til den 12. marts.

Det skete efter en fremstilling i grundlovsforhør, og den 33-årige er sigtet for forsøg på manddrab. Han blev anholdt i fredags, og tidligere er en 44-årig kvinde blevet varetægtsfængslet i sammen sag.

Drabsforsøget skete den 13. januar 2020 på en adresse uden for Haslev, hvor en 44-årig mand blev overfaldt tidligt om morgenen: Han blev slået med knytnæver, blev sprøjtet med peberspray og stukket med en kniv i armhulen. De to varetægtsfængslede har været eftersøgt at politiet i en periode forud for anholdelsen.