Dyb splittelse om EU’s budget

EU’s budgetkrig blotlægger en dyb splittelse, skriver Berlingske.

I det store EU-budget, som strækker sig over syv år, øremærkes milliarder til landbrugsstøtte, strukturfonde, samhørighedsmidler, grænsekontrol. Kort sagt: Alt.

Da nuværende budget udløber ved udgangen af 2020, har medlemslandene taget hul på de indledende forhandlinger om rammerne for det næste, som løber fra 2021 til 2027.

Danmark vil have et mindre budget, helt præcist 1,0 pct. af medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI). Sammen med Holland, Sverige, Østrig og nu også Tyskland har Danmark forenet sig i en lille klub, de sparsommelige fem, der sammen kæmper for et stramt budget. Alle fem lande er såkaldte nettobidragsydere – medlemmer, der betaler mere, end de får tilbage.

Uenigheden rækker dybere end størrelsen på EU-budgettet. I realiteten blotlægger debatten de forskellige interesser og prioriteter, landene har. Der er f.eks. lagt op til massive besparelser på EU’s to største udgiftsposter: landsbrugsstøtten og strukturfondene.

En række medlemslande – anført af Frankrig – kæmper indædt for at holde fast i landbrugsstøtten, mens de østeuropæiske lande er særlig optaget af strukturfondene, som indeholder støtteprogrammer til fattigere områder.

Kommentarer