Efter skudepisode i Vollsmose: Nu indføres visitationszone

Fyns Politi indfører visitationszone efter skudepisode ved Vollsmose

I går aftes og hele natten til i dag har Fyns Politi været massivt tilstede i og omkring Vollsmose efter en anmeldelse om en skudepisode i går aftes den 10. september 2019 kl 18.10. Efterforskning har vist, at der har været affyret skud, og Fyns Politi indfører derfor visitationszone.

– Når der skydes på åben gade, så tager vi det naturligvis meget alvorligt, og vi har derfor besluttet, at indføre visitationszone i området. Vi vil gerne sende en klar besked til dem der skyder, og dem der skaber utryghed om, vi ikke finder os i det. Samtidigt vil vi gerne vise de andre beboere i området, at vi er tilstede, og at vi gør, hvad vi kan, for at de kan føle sig trygge, der hvor de bor, siger politidirektør Arne Gram.

LÆS OGSÅ:  Fængslet for skyderi i Ishøj

Visitationszonen gælder fra den 11.09.2019 kl 12.00 og 14 dage frem til den 25.09.2019 kl 12

visitationszone 092019

Visitationszonen oprettes efter at Fyns Politi kl 18.10 den 10. september 2019 fik en anmeldelse om at der var afgivet skud fra en sort bil på Vollsmose Allé.

Flere projektiler og patronhylstre fundet og syv sigtede

Vicepolitiinspektør Jesper W. Pedersen har ansvar for efterforskningen og siger: – Vi har været i gang med efterforskningen hele aftenen i går og natten med. Vi har fundet både patronhylstre og projektiler, så vi kan derfor konkludere, at der har været affyret skud.

Fyns Politi har haft syv personer anholdt i sagen, og de er alle sigtet for forsøg på kvalificeret vold. De er nu løsladt igen, men sigtelserne opretholdes.

LÆS OGSÅ:  25-årig mand varetægtsfængslet efter skyderi

– Efterforskningen fortsætter på højtryk. Vi kender personkreds, og det har vores højeste prioritet at finde den eller de personer, som står bag skyderiet i går, siger vicepolitiinspektør Jesper w. Pedersen

Forøget ryghedsskabende indsats

Politiet har siden skudepisoden tirsdag aften været i gang med en forøget tryghedsskabende indsats i Vollsmose. Det betyder mere synligt politi end sædvanligt. Politiet vil fortsat have fokus på at særligt borgerne i området, hvor skuddene blev afgivet, kan føle sig trygge.

 

Ved du noget – så kontakt politiet

Politiet opfordrer alle, der måtte have informationer i sagen til at kontakte politiet på telefon 114.

 

Om visitationszonen:

Det er politidirektøren i politikredsen, der træffer beslutningen om at oprette en visitationszone. Der henvises til det vedlagte kort med det nærmere geografiske område, der i øvrigt er afgrænset inden for følgende:
Nord for Martinsminde havekoloni/Hindehøjen, mod øst langs Odense Å og Staupudevej til Nyborgvej, mod syd Nyborgvej og Munkerisvej til Ejby Møllevej og mod vest Ejby Møllevej til Skt. Jørgens Gade, Åsumvej og Ejbygade nord for Martinsminde havekoloni/Hindehøjen.

LÆS OGSÅ:  To anholdt efter skudepisode

Kommentarer