EU er fortsat et problem – ikke en løsning

Af klummeskribent, André Rossmann. cand. ling. merc.


Ifølge EU’s præsident Donald Tusk er EU på vej tilbage som en løsning i stedet for et problem. Men realiteterne tegner et billede af et splittet EU, hvor det fortsat er alles kamp mod alle.

Det er en meget optimistisk EU-præsident, der har taget imod EU-lederne til topmøde i Bruxelles. “Vi kan roligt sige”, skrev Donald Tusk i sin invitation til EU’s stats- og regeringsledere, at “i mange af vores lande begynder de politiske partier, der har opbygget deres popularitet på anti-EU-meninger, at svinde ind. Vi er vidner til tilbagekomsten af EU som en løsning i stedet for et problem”. 

André Rossmann er fast klummeskribent på 24NYT. Han er cand. ling. merc. og selvstændig konsulent.

Donald Tusk gør imidlertid regning uden vært, da EU’s krise ikke er forbi. Vælgernes mistillid til de europæiske institutioner er fortsat afgrundsdyb, og EU-landene har vidt forskellige opfattelser af unionens formål og indhold på næsten alle politikområder. Uenigheden og splittelsen skyldes evidente interessemodsætninger landene imellem, og det vælgerne oplever, er ikke problemløsning, men alles kamp mod alle.

Splittelse om udenrigspolitisk kurs

EU-landende er dybt uenige om udenrigspolitikken. I forhold til Rusland ønsker Italien, Ungarn og Grækenland en opblødning af sanktionerne, mens flere øst- og nordeuropæiske lande advarer mod at lette presset på Moskva. Medlemslandene er ligeledes splittet om den planlagte udvidelse af den russiske gasrørledning gennem Østersøen (Nord Stream 2). Tyskland, der skal modtage den russiske gas, vil have gasledningen, mens Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet, Sverige og de tre baltiske lande er stærkt kritiske.

Mens hollandske vælgere har vendt tommelfingeren ned til EU’s såkaldte associeringsaftale med Ukraine, insisterer Litauen, Polen og Rumænien på, at der skal være et ”europæisk perspektiv” for landet. Og i forhold til, hvordan en Brexit-aftale med briterne skal strikkes sammen, og ikke mindst i forhold til, hvordan EU-budgettet skal se ud, når briterne forlader EU, har alle 27 EU-lande egne særinteresser.

Også klimapolitikken har flere gange været genstand for slagsmål mellem nyere EU-lande i øst anført af Polen og mere grønne lande i nord og vest. På det udenrigspolitiske område er de 27 medlemslande således fortsat ude af stand til at tale med én stemme.

Flygtninge- og migrantpolitikken lammer EU

Flygtninge og migranter har bragt EU ud i unionens måske største krise, som det er svært at håndtere, da der ikke findes en central immigrations- og flygtningepolitik på europæisk plan. Det hjælper heller ikke, at immigrationsudfordringen fordeles asymmetrisk på EU-landene, idet den fortsat lægger en forholdsmæssig stor byrde på de yderlande, som danner EU’s eksterne grænser. En undersøgelse fra det anerkendte analyseinstitut PEW viser, at 66 pct. af europæerne misbilliger den måde, EU håndterer flygtningekrisen.

I stedet for at arbejde sammen og løfte i flok har medlemslandene i vid udstrækning lukket sig om sig selv. I flere EU-lande er flygtninge- og asylpolitikken strammet og grænsekontrollen er genindført. EU-landene er splittet om, hvordan unionens ydre grænser konkret skal bevogtes, hvor meget der skal oprustes, hvor håndfast sikringen af de ydre grænser skal være og hvordan flygtninge skal fordeles. I juni 2017 har EU-Kommissionen indledt sager mod Polen, Tjekkiet og Ungarn, fordi landene ikke vil deltage i den omfordeling af op mod 160.000 asylansøgere, som EU besluttede i 2015.

EU-Kommissionen har fremlagt flere pakker med forslag til håndtering af krisen (f. eks. forslaget om en europæisk flygtningeudrykningsenhed), men meget er enten ikke vedtaget eller implementeret. Det er med til at øge mistilliden over for det EU, der har fjernet de indre grænser, men har svigtet med at sikre de ydre grænser og værne om fællesskabet. I stedet har EU ladet Tyrkiets diktator Erdogan bestemme omfanget af flygtningestrømmene ind i unionen. Ydmygelsen er total.

EU’s svigt har medført, at unionens ydre grænser er væk. Nu kan alle slå sig ned i Europa og kræve livslang forsørgelse for skatteydernes penge. Terroren og indvandringen fra Mellemøsten og Afrika fortsætter og lammer EU-systemet. Der er ingen løsning i sigte.

Nu starter slagsmålet om eurozonen

Der er også store forskelle i EU-landenes syn på, hvordan man kan få mere gang i økonomien og nedbringe arbejdsløsheden. I Sydeuropa er Italien, Spanien og Grækenland modstandere af de tyske visioner for EU’s finanspolitik, som kritiseres for, at den gør det umuligt for landene i eurozonen at devaluere deres valuta. Resultatet er, at de svageste lande som Italien, Spanien og Grækenland står med stor arbejdsløshed. EU’s største problem er dog Italien, som har en banksektor, der er helt i knæ, og en uoverskuelig statsgæld.

Inden valget var franskmændene modstandere af en økonomisk, monetær og finanspolitisk union, men nu lyder der andre toner. En fælles finansminister for eurozonen og et fælles budget er den nyudnævnte præsident Emmanuel Macrons mærkesager. For at opnå dette skal Macron have Tyskland og Italien med. Spørgsmålet er, om landene deler hans visioner for eurozonen. Selv om Merkel siges at være åben for en dybere integration i eurozonen, har hun hverken sagt ja til fælles finansielle forpligtelser (f. eks. fælles obligationsudstedelser) eller en mekanisme for pengeoverførsler fra de rige til de fattige EU-lande. Da Merkel ikke tør udfordre de tyske vælgere inden valget i september, er et gennembrud i forhold til eurozonen ikke lige om hjørnet.

De journalistiske flokdyr i både internationale og danske medier hylder Macron som Messias, der kan puste et nyt liv i EU. Det er dog langt fra alle EU-lande, der er begejstrede for Macrons idéer og planer. Det er derfor et åbent spørgsmål, om Macron kan revitalisere den kriseramte union.

Du er velkommen til at kommentere klummen i feltet herunder.

HUSK: 24NYT modtager IKKE mediestøtte. Du kan hjælpe os ved at tegne et abonnement på 1,- om dagen. Klik her. https://24nyt.dk/abonnement/

Kan du lide vinklingerne på 24NYT? Få avisen leveret gratis på mail

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb