Europa betaler en høj pris for Merkels stupiditet

På det traditionelle sommerpressemøde i Berlin i fredags sagde den tyske kansler Angela Merkel, at hun ikke fortryder sin beslutning om i 2015 at åbne Europa for muslimsk indvandring, og at hun ville træffe præcis den samme beslutning i dag.

Angela Merkels egenrådige og uigennemtænkte beslutning om at blæse på EU-borgernes sikkerhed i 2015 var en beslutning, der vil ændre Europa for altid. Den muslimske indvandring har ført til dramatiske ændringer i flere europæiske lande, hvor muslimer fylder mere og mere i forhold til den oprindelige hvide befolkning.

Med sin naive humanisme og grænseløshed har Merkel udvist århundredets dårligste lederskab. Hun lod muslimske flygtninge og migranter tro, at de alle har en fremtid i Europa, selv om det siger sig selv, at ingen lande, der ønsker at opretholde velfærdssamfund og retsstat, i længden kan modtage en så voldsom muslimsk indvandring, som Europa er udsat for.

Med sin fejlslagne politik er det lykkedes for Merkel at bringe EU i en tilstand af opløsning. Hun fik Schengen til at bryde sammen, EU til at slå revner og antisemitismen til at blusse op i hele Europa. I flere EU-lande, herunder Danmark, har den voksende islamisering skabt en mental og fysisk ghetto, hvor jøderne lever et liv med angst, ydmygelser, chikaner og politibevogtning døgnet rundt.

Den europæiske egenart og værdier er ved at blive udraderet, og på sigt vil Europa grundet Merkels politik opleve ekstrem ufred i form af spændinger og sammenstød mellem muslimer og de kristne europæere.

Merkel vil gå over i historien som kvinden, der ødelagde Europa med alt hvad kontinentet står for af civilisation, tolerance, velstand og kultur, som vi har fået forærende af vores forældre. Europa betaler en høj pris for hendes naivitet, misforståede humanisme, grænseløshed og stupiditet.

André Rossmann

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)