EU’s forsvarssamarbejde er et luftkastel

Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde, mener de EU-positive partier i Folketinget, og derfor skal Ukraine-krisen udnyttes til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

I den seneste tid er der udfoldet intense bestræbelser på at revurdere Danmarks sikkerhedspolitik med henblik på at lade Danmark blive involveret i EU’s forsvarssamarbejde fremfor at satse udelukkende på NATO.

I stedet for at lægge alle danske forsvarslodder i den amerikanske kurv, må Danmark fremover orientere sig mere mod Europa, mener tilhængerne af en forstærket EU-integration. I første omgang kan Danmark droppe EU-forsvarsforbeholdet.

Straks efter nyheden om, at danskerne skal til afstemning om forsvarsforbeholdet, sagde Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, at det er ”utidigt at misbruge den ulykkelige situation i Ukraine til at få forbeholdet afskaffet. Det er ikke nogen sikkerhedsgaranti at bede Paris passe på Danmark. Det er nærmest en trussel”.

”Vi har historisk set været meget afhængige af amerikanerne og briterne. Og er det stadig. Tanken om, at EU kan være en eller anden garant for Danmarks frihed og sikkerhed er for mig at se helt håbløst”, lød det fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.

I den nuværende anspændte situation i Europa fortrænger danske politikere realiteterne, som er, at EU’s ledere hverken er parate til at etablere europæisk atomafskrækkelse eller skabe et integreret forsvar, der for alvor ville kunne beskytte Europa og projicere magt i nærområdet.

Tanken om en EU-hær er lige så gammel som EU selv, men den er aldrig blevet til virkelighed. Medlemslandene har nemlig haft meget lidt appetit på at afgive suverænitet på forsvarsområdet. Al snak fra EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om at styrke den europæiske forsvarsdimension bliver i NATO-kredse derfor mødt som det, det regnes for at være: Et luftkastel.

Virkeligheden er, at kompatibilitetsproblemerne mellem de enkelte landes forsvar gør, at de praktiske udfordringer ved at oprette en troværdig EU-hær er uoverstigelige.

Hertil kommer, at de enkelte EU-landes militære kapaciteter er i en miserabel forfatning. I jan. 2019 var f.eks. kun et ud af tre tyske Eurofighter-kampfly i gennemsnit indsatsberedt, og det samme gjaldt landets kamphelikoptere. Ligeledes var kun tre af de seks tyske ubåde og under halvdelen af de tyske A400M-transportfly indsatsberedte.

I det danske forsvar er udrustningen i forfald og moralen helt i bund. Det udpinte bidrag til NATO består af en ikke-funktionsdygtig brigade, krigsskibe mangler besætninger, der er mangel på noget så vitalt som ammunition, en fjerdedel af hele forsvaret består af civile, og forsvarsbudgettet bruges til at betale arbejdsskadeerstatninger på over 1 mia. kr. om året.

Danmark har de senere år brugt omkring 1,4 pct. af BNP på forsvaret. Forleden er der langt om længe truffet politisk beslutning om at løfte det danske bidrag til NATO til 2 pct. af BNP, men det skal ske over 10-11 år. En reel styrkelse af det danske forsvar ligger derfor langt ude i fremtiden.

Det korte af det lange er, at EU ganske enkelt er ude af stand til at etablere militære kapaciteter, som i kraft og vilje matcher den amerikanske. Det er virkelighedsfornægtelse at tro, at Danmark kan klare sig uden den sikkerhedsgaranti, som USA står for: USA’s atomparaply, som afskrækker fjendtlige magter, samt USA’s evne til at flytte store troppetal over lange afstande og føre højteknologisk krig fra luften.

Uden USA’s atomparaply og robuste afskrækkelse går det derfor ikke. Ingen EU-hær kan levere de samme garantier som USA. Og derfor er USA fortsat den eneste leverandør af både Europas og Danmarks sikkerhed.

André Rossmann