Færøsk kommune låner DKK 46 mio. gennem crowdlending

I 2018 opnåede Vágs kommuna på Færøerne succesfuld finansiering af DKK 29 mio. gennem crowdlending til at opføre en svømmehal til deres lokale OL-deltager. Nu søger kommunen DKK 46 mio. til refinansiering af dens gæld og både lokale borgere, færinger og danskere kan være med til at investere.

Vágs kommuna var formentlig den første kommune i verden, der benyttede sig af crowdlending for fire år siden, og lånet var fuldt tegnet indenfor 14 dage med små og store indskud fra lokale og danske investorer. Nu står Danmarks største crowdlending-platform, Flex Funding, der har over 80% af det danske crowdlending-marked for små og mellemstore virksomheder, endnu en gang for at formidle et lån til den færøske kommune. Denne gang på DKK 46 mio.

Crowdfunding af kommunelån giver borgerne mulighed for at støtte lokalt og samtidig få en gevinst på deres opsparing – en win/win situation. Det mindste beløb, som kan lånes ud er 200 kr., så alle kan være med“, fortæller Vágs kommunas borgmester Bjarni Johannesen.

Hos Flex Funding, der formidler erhvervslån til små og mellemstore danske virksomheder gennem private investorer, betragter CEO og grundlægger Henrik Vad det som et kvalitetsstempel, at den færøske kommune endnu en gang vælger Flex Fundings platform og crowdet til at finansiere nye og spændende projekter i lokalsamfundet.

Vi har allerede oplevet en stor forhåndsinteresse for lånet, så vi forventer, at der kommer endnu mere run på end sidste gang, hvor det også blev tegnet hurtigt. Jeg tror det skyldes, at mange ser det som et enestående tilbud. I stedet for at betale en negativ rente for ens opsparing i banken på 0,65%, så kan man her opnå en årlig positiv rente på 0,45% med månedlig rentetilskrivning. Det er faktisk et særdeles flot afkast, når man også tager lånets korte løbetid i betragtning, og at lån til kommuner ikke indebærer nogen risiko. Ognår enhver kan oprette en gebyrfri konto i Flex Funding og investere i lånet uden betaling af kurtage, er det meget velegnet for såvel den meget lille som den helt store opsparing”, udtaler Henrik Vad, adm. direktør i Flex Funding.

Lånet har en fast nettorente på 0,45% p.a. med månedlig rentebetaling. Det er afdragsfrit i tre år, hvorefter det skal indfries. Lånet åbnes for bud i dag kl.12:00 og lukker for bud senest den 31. januar 2022 kl.12:00. Lånet udbydes i samarbejde med Suðuroyar Sparikassi og er tilgængeligt for budgivning på både www.flexfunding.fo og www.flexfunding.dk.