Fagbevægelsen tavs når Socialdemokratiet øger uligheden

Fagbevægelsen tordner imod stigende ulighed under borgerlige regeringer, men er tavse, når socialdemokratiske regeringer øger uligheden, skriver Martin Ågerup, Cepos, i Berlingske.

”Under valgkampen i maj 2019 forsikrede Socialdemokraternes nuværende finans- minister Nikolaj Wammen vælgerne om, at 95 procent af danskerne ikke ville opleve en skattestigning under en S-regering. ’Med Socialdemokratiets politik skal man være en bank, arve en virksomhed eller tjene rigtig mange penge på aktier for at opleve skattestigninger’, sagde han.

Det løfte har socialdemokraterne ikke holdt. Med i alt 40 skattestigninger indtil nu og en forøgelse af skattetrykket med otte milliarder kr. har regeringens politik isoleret set reduceret alle indkomstgruppers disponible indkomst – vel at mærke har man ramt de laveste indkomster hårdest og øget uligheden.

Måske er det, fagbevægelsen går op i, slet ikke ulighed, men at sikre, at vennerne i Socialdemokratiet er ved magten, så man blandt andet kan opnå højere fradrag for fagforeningskontingent?”

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)