Fake news fra Berlingske – nu igen


I sektionen “24NYT Kommenterer” bringer vi kommentarer til nyheder og indlæg, som de etablerede medier har bragt, og som 24NYT har et politisk ukorrekt syn på. 
 

Som man nu siger på ”amerikansk”, er Berlingskes USA-korrespondenter Poul Høi og Michael Bjerre ”pieces of art”. Deres dækning af amerikansk politik er ren og skær politisk agitation vendt mod Trump. De to excellererer i ensidig og tendentiøs journalistik kemisk renset for den objektivitet, som er en fundamental komponent i tilliden til journalistikken.

Poul Høi og Michael Bjerre har gjort Berlingske til en del af deres personlige politiske kamp. Den Trump-hadende narrativ i deres dækning af USA overskygger alt og står helt uimodsagt.

Verden sørger over senator John McCain”, skriver Michael Bjerre i Berlingske den 29. august. Sikke noget vrøvl – det er kun den liberale verden, der gør det, og i USA er det kun ca. 50% af amerikanerne, der begræder tabet af McCain. Virkeligheden er, at 90% af republikanerne støtter Donald Trump og er modstandere af den politiske linje, som McCain stod for. Læs mere her.

Ordet “rigsretssag” nævnes efterhånden rutinemæssigt i Poul Høis og Michael Bjerres dækning af USA’s præsident. De to korrespondenter nævner intet om, at det er noget, Demokraterne ikke er glade for. Demokraterne frygter nemlig, at de fleste vælgere ikke vil have, at der gennemføres en rigsretssag mod Donald Trump på grund af noget, han kan have gjort, inden han blev præsident, og som vælgerne er ligeglade med. Læs mere her.

Poul Høi og Michael Bjerre mener, at jorden er ved at brænde under Donald Trump, og at hans tilhængere snart vi forlade ham. Men det er noget sludder, mener Fox News. Trumps trofaste tilhængere er ligeglade med den negative dækning af præsidenten. Læs mere her.

Dommen mod Trumps tidligere kampagnechef, Paul Manafort, og tilståelsen fra præsidentens personlige advokat gennem mange år, Michael Cohen”, har fået Poul Høi og Michael Bjerre til at juble. Nu er Trump færdig i amerikansk politik. Men det er ønsketænkning. Ifølge det liberale og Trump-fjendtlige CNN er det en meget stor fejl at afskrive Trump. Læs mere her.

Poul Høis og Michael Bjerres stærke slagside til venstre og hadet til Trump gør dem inhabile til at dække amerikansk politik. Det er præcis den slags ensidig og tendentiøs journalistik, der gør, at journalister ligger i bunden af troværdighedsskalaen – sammen med politikere og bilforhandlere.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)