Fire års fængsel for voldtægt af ekskæreste

32-årig mand fra Glostrup dømt for at have voldtaget sin ekskæreste flere gange

 

 

Den 32-årige mand var tiltalt for at have voldtaget sin tidligere kæreste flere gange. Samtidig var han også tiltalt for flere gange at have udsat hende for vold.

Manden blev fredag idømt 4 års fængsel. I den forbindelse udtaler specialanklager Henrik Uhl Pedersen:

”Kvinden var bange for, at ingen ville tro på hende – ikke mindst fordi, der tidligere har været en frivillig seksuel relation. Men hverken politi, anklagemyndighed eller retten har været i tvivl om dette var voldtægt. Straks hun gik til politiet, blev manden anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet – og han er nu dømt af en enig ret,”

Manden har anket dommen til landsretten.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)