Flere midler til almene boliger på øerne

Ny boligaftale om blandede byer genetablerer lille ordning til øerne i form af flere puljemidler til almene boliger i ø-kommunerne og på småøerne. Vigtigt med puljen, der i den grad udfylder et behov, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Med en politisk aftale om etableringen af Fonden for blandede byer har Regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne besluttet at tilføre samlet 10 mia. kr. frem mod 2035 til at skabe mere blandede byer i Danmark.

Aftalen rummer også gode nyheder for de danske øer i form af flere puljemidler til almene boliger. Helt konkret afsættes der 10 mio. i 2022-2023 til etablering af almene boliger i ø-kommunerne og Bornholms Regionskommune samt en pulje på i alt 10 mio. kr. i 2022-2023 til etablering af almene boliger på de danske småøer.

Og det er særdeles positivt, at øerne tilgodeses med flere puljemidler, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

– Landets store byer ikke er alene om at efterspørge en mere varieret boligmasse. I flere danske landdistrikter har der længe været akut mangel på lejeboliger, som kan få flere til at tage springet og flytte til en landsby. I øvrigt en mangel på lejeboliger, der er yderligere forstærket i løbet af coronakrisen, hvor flere og flere har søgt mod naturen, roen og pladsen på landet, herunder på de danske øer. Derfor er det godt, at øerne som en del af ”byernes aftale” får flere midler til almene boliger af en tidssvarende kvalitet, siger han.

LÆS OGSÅ:  Mere end hver tredje beboer i almene boliger er under 30 år gammel

Behov for midler til udfordrede landdistrikter

Puljemidlerne i den nye aftale ligger i forlængelse af den tidligere Grøn Boligaftale 2020, hvori der indgik en pulje på 29,1 millioner til etablering af almene boliger på mindre øer.

Bolig- og Planstyrelsen åbnede for ansøgninger den 1. januar 2021 til puljen, der havde en løbetid på fem år – fra 2021 til 2026. Men allerede 10 måneder efter åbningen, var puljen opbrugt.

Midlerne gik fortrinsvist til ø-kommunerne, hvor ansøgningsprocessen kan varetages hurtigere end på småøerne, hvor den ofte drives af frivillige kræfter. Derfor er det godt, at man har opdelt midlerne i to puljer, understreger Steffen Damsgaard, som dog fortsat er bekymret for puljens begrænsede størrelse.

– Historikken omkring puljen understreger behovet for den. Det har vi i Landdistrikternes Fællesråd påpeget ad flere omgang, og det er rigtig positivt, at Christiansborg har lyttet. Men behovet er ikke isoleret til øerne. Mange landdistrikter i land- og yderkommuner på fastlandet mangler også lejeboliger, og her er det også en udfordring at få en almen boligforening til at etablere lejeboliger i landsbyerne, siger han og tilføjer:

– Det er til trods for helt konkrete behov for lejeboliger til nye tilflyttere, der ikke ønsker at købe i begyndelsen og til de seniorer, som gerne vil blive i landbyen tæt på deres netværk i eksempelvis seniorfællesskaber og ved flytning frigiver parcelhuse i landsbyerne til nye børnefamilier. Derfor havde jeg gerne set, at landsbyer på fastlandet var inkluderet i puljen, for behovet er der.

LÆS OGSÅ:  Mere end hver tredje beboer i almene boliger er under 30 år gammel

Landdistrikternes Fællesråd vil følge udmøntningen af puljen, herunder udviklingen i behovet for flere almene boliger i landdistrikterne.