Fødevarestyrelsen skærper kontrol med salmonella i kvæg

 

Salmonella Dublin-bakterien er alvorlig for kvæg og mennesker og målet er at udrydde den i kvægproduktionen. Derfor skruer Fødevarestyrelsen op for kontrollerne i besætninger, som er konstateret smittet. Fra 1. juli kan ejerne af smittede besætninger se frem til to årlige kontroller fra Fødevarestyrelsen som et led i en netop godkendt bekæmpelsesplan.

– I dag er ca. 10 pct. af kvægbesætningerne smittet med Salmonella Dublin, mod ca. 25 pct. i 2002. Derfor ved vi, at kvægavlerne kan slippe af med Salmonella Dublin, hvis de sørger for god hygiejne og holder smittede og raske dyr adskilt, siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen, Annette Perge.

Kvægavlerne har allerede pligt til at teste dyrene for Salmonella Dublin fire gange om året. Hvis en besætning viser sig at være smittet, bliver den underlagt et såkaldt “Offentligt Tilsyn”, hvor Fødevarestyrelsen stiller særlige krav til håndtering af dyrene for at undgå, at smitten spreder sig. Samtidig får landmanden forbud mod at sælge eller flytte sine dyr. Men der er brug for en ekstra indsats.

– Hvis vi skal i mål med at udrydde Salmonella Dublin, er vi nødt til at få alle kvægavlere med i arbejdet, og vi sætter nu ind med gebyrbelagte ekstrakontroller og vejledning, siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen, Annette Perge.

Salmonella Dublin er en bakterie, som udgør et særligt problem i kvæg. Dyrene kan have symptomer i form af diarré, lungebetændelse, høje abortrater, høj kalvedødelighed og nedsat mælkeproduktion, men de kan også være smittet uden at være syge. Bakterien smitter især fra mor til diende kalve, og derfor anbefaler Fødevarestyrelsen særlige tiltag for at forhindre, at den spreder sig til kalvene.

Salmonella Dublin-bakterien kan være særdeles alvorlig, især for mennesker med nedsat immunforsvar. Hvert år får 20-30 mennesker en infektion med Salmonella Dublin, den er dødelig for én ud af tre.

Man kan blive smittet med Salmonella Dublin, hvis man har kontakt med kvæg. Bakterien kan også smitte via fødevarer, som fx fersk kød eller upasteuriseret mælk fra smittede dyr.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)