Folk er historieløse


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Typisk udsagn i debatten om Palæstina: “før var det palæstinensisk land”. Jeg svarer: hold jer nu til historien og fakta som er historisk dokumenteret.

Der findes ikke statsløse palæstinensere – for der har aldrig været en palæstinensisk stat. Jylland er heller ikke en stat, men blot et område. Der er dermed heller ikke statsløse jyder.

For mere end 3.000 år siden var det område, der nu er Israel, en del af det jødiske imperium. Det er dokumenteret.

Bosættelsen af israelitiske stammer i det, der i dag kaldes Palæstina, og de omkringliggende regioner er dateret til omkring 1250 f.Kr.

Fra 1208 f.Kr.: Inskriptionen på Merenptah-stelen går tilbage til det 1. århundrede f.Kr. Det er det ældste dokument med navnet “Israel”.

Indtagelsen af de kanaanæiske bystater af israelitiske nomader, som udgør den historiske kerne i erobringsrapporterne, fandt sted omkring 1100 f.Kr. (Kanaaen er et område vest for Jordan).

Tusind år senere erobrede romerne området og fordrev jøderne efter oprøret i år 66 til 74 e.Kr. De flygtede hovedsageligt til forskellige områder i Europa. Med begyndelsen af korstogene i slutningen af det 11. århundrede blev fire kristne korsfarerstater etableret. Sunnimuslimerne besejrede korsfarerne i 1187, og besatte området, der i dag kaldes Palæstina og samtidig erobrede de Jerusalem.

Mamluk-dynastier regerede området, der i dag kaldes Palæstina, fra år 1291. Osmanniske tyrkere besejrede mamlukkerne i 1516, og området Palæstina blev indlemmet i Det Osmanniske Rige indtil 1917.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Invasive planter i Danmarks have er noget snavs 

Efter at romerne havde fordrevet dem, havde jøderne ikke længere deres eget land. De levede som små grupper i andre lande (diaspora), hvor de ofte blev diskrimineret og forfulgt.

Frem til 1947 var området, der i dag er Israel et britisk protektorat, men det gør det stadig ikke til en palæstinensisk stat.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)