Folketinget har berøringsangst for islam

En stribe partier på Christiansborg bl.a. Socialdemokratiet, Alternativet og Enhedslisten har fået moralske kvababbelser efter at have stemt for en vedtagelse i Folketinget, der harcelerede over stigende antisemitisme i islamiske kredse, skriver det tidligere folketingsmedlem (DF), Kenneth Kristensen Berth, i Jyllands-Posten.

Vedtagelsen er nu blevet ændret til ”islamistiske kredse” og er dermed begrænset til at vedrøre et afgrænset politisk engageret udsnit af den muslimske befolkning.

Man kan på den baggrund sagtens stille spørgsmålstegn ved, om vedtagelsen overhovedet giver mening, eftersom antisemitisme er en lige så essentiel del af islamismens væsen som det frie marked er af liberalismens. Antisemitiske holdninger er således særdeles udbredte iblandt muslimer og langt ud over en snævert islamistisk dimension.

Det er således sørgeligt, at flere partier i Folketinget afviser at anerkende det indlysende. Det bekræfter desværre blot, at der stadig er en enorm og skadelig berøringsangst over for at sammenkæde islam, muslimer og negative karakteristika blandt danske politikere.

Kommentarer