Klumme: Fordummelsens koalition

I langt de fleste lande bruger man karakterer til at vurdere og sammenligne elevernes kompetencer og præstationer. Selv om karakterer har deres svagheder, så er de den bedste indikator for eleven, forældrene og det videre uddannelsessystem.

Karakterer har tre formål. En motiverende funktion, idet de bruges til at motivere elever til at yde deres bedste. En kontrollerende og informativ funktion, som fortæller om elevens præstationsniveau. Samt en differentierende funktion, idet karakter bruges til at sortere eleverne med henblik på et videre forløb, f. eks. ved optagelse på de videregående uddannelser.

Det seneste påfund fra fordummelsens koalition – de røde reformpædagoger og kulturradikale politikere – er at afskaffe karakterer. Begrundelsen er, at karakterer gør eleverne stressede og præstationsangste. Flere betegner karaktergivningen som udtryk for en ”syg kultur”, der udelukkende handler om konkurrence mellem eleverne og ødelægger deres læringsproces. Mette Frederiksen (S) har ligefrem betegnet præstationskulturen som farlig. Der er imidlertid ingen evidens for, at der er sammenhæng mellem på den ene side karakterer og på den anden side elevers stress og mistrivsel. Det vi er vidne til er, at fordummelsens koalition misbruger elevers mistrivsel og stress til at løbe stormløb mod fagligheden i uddannelsessystemet.

Man skulle ellers tro, at karakterer ansporede til flid, fordybelse og dygtiggørelse. Fordummelsens koalition sørger imidlertid for, at karakterer afskaffes, så ligemageriet og middelmådigheden kan gennemsyre hele uddannelsessystemet. ”Ambitioner, flid, arbejdsomhed og viljen til at ville noget har det skidt i det danske samfund” siger professor i pædagogik Niels Egelund. ”Det ligger dybt i den danske folkesjæl, at man ikke må være nummer et. Det gælder om at være på niveau med de andre. Danskerne bryder sig ikke om konkurrence”.

Senest har der været en debat om inflation i karakterskalaens 12-taller, der gør det vanskeligt for virksomhederne at vurdere nyuddannede jobansøgere. Erhvervslivet dumper 12-skalaen. Ifølge Mads Eriksen, som er uddannelses- og forskningschef i interesseorganisationen Dansk Erhverv, kan virksomhederne ikke stole på, at karakteren hos en nyuddannet afspejler det niveau, virksomheden forventer. Det er f. eks. et problem for virksomheder, som vil ansætte studerende i topklasse i f.eks. forskningsstillinger og får folk, som ligger under det niveau.

”Der har været en massiv karakterinflation på de videregående uddannelser. Ikke nok med at for mange får 12. Der er også en bevægelse, hvor flere får topkarakteren år efter år”, siger Mette Fjord Sørensen, der er chef for videregående uddannelse hos Dansk Industri.

Ikke overraskende mener Philip Binning, dekan for DTUs kandidatuddannelser, at der ikke er tale om en karakterinflation. Når man giver karakteren 12, er det fordi den studerende har ydet en ”fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler”, som det kræves i bekendtgørelsen. ”Virksomhederne kan altså altid være sikre på, hvad et 12-tal betyder. Og ifølge de meldinger, vi får, er virksomhederne meget tilfredse med vores kandidater”, siger Philip Binning.

Men Jakob Rathlev, der er områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut, er uenig: ”Min vurdering er, at der er tale om en snigende karakterinflation. Det giver et problem på et tidspunkt, for pludselig alle får 12, og så sker der ikke en uddifferentiering af de bedste”.

Lars Løkke har bebudet, at han vil gøre alle danskere til ”til fremtidens vindere”. Det er dog en luftig ambition i betragtning af, at karakterer nivelleres efter elever og studerende med de laveste karakterer ud fra den socialdemokratiske opfattelse, at ”alle jo skal have en chance”.

Der går en direkte linje fra fordummelsens kultur i Danmark til EU. Hvert år melder 27.000 håbefulde europæere sig til EU’s ansættelsesprøve. Ca. 300 danskere konkurrerer med resten af kontinentets skarpeste hjerner om et job i EU’s institutioner. Men danskerne klarer sig elendigt i det konkurrenceprægede miljø. De har især svært ved at bestå de prøver, der kræver solid faktuel viden og ikke holdningsbaseret plidderpladder. I 2012 bestod ingen af de 357 danske ansøgere EU’s adgangsprøve. I 2014 bestod kun en enkelt ud af 273 danske ansøgere prøven. Siden 2010 har også blot otte danskere bestået ansættelsesprøven. I EU er de uvidende og uambitiøse danskere kendt som EU’s dummeste.