FORSVARET GÅR TIL ANGREB

Af Asger Aamund. Udgivet på aamund.dk

Det danske forsvar ligner i dag et afpillet, forblæst fugleskræmsel, der ikke ville kunne skræmme selv den ængsteligste fugl. Vi havde ellers højtideligt lovet kollegerne i NATO, at vi ville stille med en kampklar brigade på sølle 5000 mand, men det har overkommandoen nu meddelt, at det er der ikke ressourcer til. Alt er således som det plejer. Op gennem trediverne afrustede Stauning-regeringen det danske forsvar, fordi man troede, at når vi ikke udgjorde en trussel og lagde os fladt ned, ville Hitler lade os være i fred. Hvis vi i stedet havde spurgt Føreren selv, ville han have fortalt os, at Nazi-Tyskland ønskede et troværdigt dansk forsvar, der kunne forhindre en besættelse fra fremmede magter, sådan som det var tilfældet i første verdenskrig. Hitler var inderligt imod en besættelse af Danmark, men han havde militært ikke råd til en sårbar nordflanke, der ikke kunne forsvare sin erklærede neutralitet. Så ’die dummen Dänen’ røg med i købet, nu da Norge alligevel skulle besættes med det formål, at Tyskland kunne opretholde de militært uundværlige transporter af svensk jernmalm fra den norske havn Narvik.

I begyndelsen af halvtredserne fik det danske forsvar en kortvarig opblussen af sin kampkraft gennem billige våbenforsyninger fra de amerikanske overskudslagre, men herefter gik det gradvist ned ad bakke til det nuværende lavpunkt, hvor Danmark reelt er passivt medlem af NATO og kun kan mønstre spredte lommer af kampkraft og militær kompetence. Men som vi altid siger, når vi har tabt et slag: ” Hvad udad tabes, skal indad vindes”. Og når vi ikke kan vinde slag, kan vi i hvert fald skrive rapporter. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har således slået til med en rapport, der afslører ekstremistiske kredse i det danske forsvar. FE ser meget alvorligt på sagen, da militært personel er trænet i at dræbe med moderne våben, og forsvarschefen Flemming Lentfer, der med titel af general er en slags assistent for forsvarsministeriets departementschef, kalder til kamp mod højreekstremistiske grupperinger i forsvaret. Auditørkorpset har siden med lys og lygte ledt efter nazistiske kampgrupper, men har ikke kunnet finde en eneste.

LÆS OGSÅ:  POLEN OG UNGARN ER DE MODIGE VAGTPOSTER VED EUROPAS PORT

 Dog har man afsløret en racistisk episode på fregatten Iver Huitfeldt, hvor et besætningsmedlem var kommet med nedsættende udtalelser om en alternativt pigmenteret kollega. En lignende kæmpeskandale blev afsløret, da et medlem af frømandskorpset blev set i en demonstration gennemført af Men in Black, der dog ikke er en nazistisk kampgruppe af varulve. Bevægelsen er derimod en protestaktion, der gennem demonstrationer bekæmper de stramme restriktioner og nedlukninger i forbindelse med Covid19 epidemien. I øjeblikket ser vi lignende folkelige protester i Holland og Østrig. Da forsvaret ikke kunne finde en eneste nazist, måtte man jo opfinde en, og det blev så den stakkels frømand, der ikke har gjort andet end, at han er sur på Mette Frederiksen. Men det er jo også alvorligt nok og sikkert grænsende til fascisme.

Hverken general Lentfer eller forsvarsminister Trine Bramsen har ønsket at lade sig interviewe til pressen. Og det kan man godt forstå. Vi har utvivlsom radikaliserede miljøer i Danmark, men de befinder sig ikke i forsvaret, men udenfor. Vi finder dem i migranttætte områder, der er hærget af arbejdsvægring, had til folkestyret og høj kriminalitet. Bander med islamisk kulturbaggrund har netop tre dage i træk likvideret deres modstandere i de radikaliserede miljøer. Folk på Nørrebro og på Vestegnen kan næppe gå uden for en dør uden frygt for få en kugle gennem hovedet. Men det er jo typisk dansk at rette smed for bager. Indvandrerbanderne hærger og dræber, mens medierne og forsvaret målrettet og tappert jager den nye Hitler i kongens klæder. Vi er nok mange, der ønsker dem god jagt og glæder os til resultatet.