Efterlyst drabsmistænkt er blevet anholdt

Den efterlyste 29-årige mand, som politiet mistænker for at stå bag det knivdrab, der blev begået i fredags ved Døllefjelde-Mussemarkedet, er netop blevet anholdt, efter at han meldte sig selv til politiet.

Han er sigtet for manddrab og bliver fremstillet i grundlovsforhør i morgen, mandag, ved retten i Nykøbing F.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi takker for de mange henvendelser, der er kommet i kølvandet af efterlysningen, som blev sendt ud i formiddags. Det er en uvurderlig hjælp i opklaringsarbejdet.

Politiet har ikke yderligere kommentarer for nu.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)