Fra nazi- til wokestat – ekstremernes Tyskland

Tysklands vandring fra den ene ende af spektret til den anden har nået et nyt yderpunkt.

I 1935 gennemførtes Nürnbergloven i det tyske nazi-regime. Lovene ophævede jødernes tyske statsborgerskab, jødiske børn måtte ikke længere gå i de samme skoler som tyske børn, og ægteskab samt seksuelt samkvem mellem jøder og ariere blev forbudt. I skolerne blev jødiske børn kaldt frem, og lærerne viste de øvrige børn, hvorledes hovedets form, visse ansigtstræk og kropsformer viste en underordnet races udseende.

Jøder måtte ikke vise sig på offentlige pladser eller arbejde på en række arbejdsområder. Loven fratog ligeledes “ikke-ariere” de fordele, der fulgte af et germansk statsborgerskab. Lovene sondrede mellem jøder og ariere gennem en vurdering af, i hvilket omfang man via sine forældre, bedsteforældre eller længere tilbage havde jødiske aner, dvs. semitiske blodlinjer.

Selv prominente spidser i det 3. Rige havde travlt med formelt at få ændret deres genetiske ophav for at undgå kategorisering som ikke-arier. Arbejdsminister Robert Ley hed oprindelig Levy og lederen af det tyske Reichsicherheitshauptamt Reinhard Heydrichs mor, var tilsvarende af jødisk oprindelse. Hendes ophav blev sløret til lejligheden.

Fra den ekstreme ende af skalaen i 1935 til den anden i 2022 skulle man ikke tro man kunne nå. Men, jeg tog fejl.

Nürnbergloven var blevet udformet ud fra ønsket om at bevare det tyske blod rent efter de forskrifter, Adolf Hitler beskrev i sit værk Mein Kampf. Det var tilblevet mens han sad indespærret i Landsberg fængslet efter det mislykkede ølstuekup i 1923.

Hvad den nuværende rød-grønne regering i Tyskland under den socialdemokratiske regeringsleder, Olaf Scholz, ønsker vedtaget i det tyske parlament inden jul, er lige så ekstremt i sin udvanding af begrebet statsborgerskab, som det, rigskansler Adolf Hitler ønskede en stramning af.

Den nuværende tyske regering ønsker et opgør med, at 11% af dem, der bor i landet, ikke har tysk statsborgerskab. At der reelt er tale om en langt større andel pga ulovligt ophold, er en anden sag. Det tal, der cirkulerer, er officielt 9 millioner navnlig efter Merkels åbning af sluserne i 2015 for millioner af Menapt-borgere (mellemøstlige og afrikanere) og de dertil hørende familiesammenførte.

Ønsket og formålet er, at 2 millioner ikke-tyske statsborgere skal indsluses i det tyske samfund som officielt tyske medborgere ved en snuptagsmanøvre.

Kravene til ophold i landet sænkes fra 8 til 5 og i nogle tilfælde 3 år for opnåelse af statsborgerskab. Man accepterer dobbelt statsborgerskab, sprog- og integrationskrav udvandes for særlige grupper, og børn af naturaliserede forældre får automatisk statsborgerskab.

Alt sammen meget smukt, hvis man lige undlader at stikke spaden et par stik dybere, og i øvrigt undlader at se bort fra den kontekst, i hvilken loven ønskes vedtaget, og de konsekvenser, den vil få for det tyske samfund, økonomi, kultur, religion og de etniske tyskeres hverdag og fremtid.

Henved 40% af alle nyfødte i Tyskland har ikke tysk, men typisk 3. verdens rod. Befolkningsudskiftningen er derfor massiv. Tysklands ansigt ændres med ekspresfart. Tyskland er med samme hastighed i færd med at ændre status fra et kristent til et muslimsk domineret land. Arabisk og/eller tyrkisk vil være landets andet sprog inden føje år.

Befolkningsfremskrivning demografisk taler sit eget sprog. Henved 95% af migranter har muslimsk oprindelse. I 1960 var der 6.000 muslimer i Tyskland i dag er der minimum 6 millioner, nogle hævder 8 millioner.

Tyskland har ligesom Frankrig, England, Sverige, Holland og Belgien en uhindret strøm af nye legale og illegale migranter ud over tilvækst og tilstedeværelse af de hjemmeboende. Fødselsraterne for etniske EU-borgere, inkl. Tyskland, ligger i forhold til migranter enten i minusvækst eller i nul, mens migranterne alene står for tilvæksten.

Befolkningspyramiden på aldersfordeling blandt migranter er udformet som en trekant, mens den for etnisk tyske har udseende som en omvendt med meget få i de små aldersgrupper og et overvældende flertal i de gamle.

Den Tyske kriminalstatistik er ligeledes i færd med at blive ændret fra at man opgiver at kalkulere med etnisk oprindelse på gerningsmænd. Dermed forsøger politikerne fra det ekstreme venstre (læs: den rød-grønne regering) at eliminere al snak om udenlandske kriminelle.

At virkeligheden er, at 2/3 af drab og personfarlig kriminalitet begås af migranter kan ikke skjules, men et lag statistisk makeup/pudder er virkemidlet. Hokus pokus, så lader man virkeligheden forsvinde, og erstatter den med en pænere statistik.

Tyske kvinder kan se frem til endnu flere voldtægter, etnisk tyske skolebørn til endnu flere tæsk og gaderøverier fra muslimske skolekammerater eller blot omstrejfende jævnaldrende. Den mellemøstlige voldskultur tager over. Men, ofrene kan glæde sig over, at landet er gået fra at være inhumant mod ikke-tyskere til inhumant mod tyskerne selv. Det må være devisen. En god gang sadomasochisme.

At den tyske økonomi lider knæk og at begrebet tysk kultur udvandes og radikalt ændres, taler ingen af regeringsmedlemmerne om. De er alle fokuserede på at ændre Tyskland i overensstemmelse med The Great Reset, den store genstart. Hvem hørte ekkoet fra fortidens omvendte ønske om germanisering til afgermanisering? Fra et ekstrem til et andet.

Hvor Nürnberglovene var en del af det 3. Riges forsøg på at ændre Tysklands og verdens gang på en måde, så Nietzsches ønske om at genskabe overmennesket i skikkelse af et blondt bæst, der forsøger nazisternes modpol, de rød- grønne, at afmontere ethvert begreb om et tysk særkende. Balancen mellem virkelighed og fornuft er borte, tilbage er alene ekstremismen. Og herfra venter intet positivt.

Det virker som om Tyskland fortsat vakler mellem kejsertiden og mellemkrigstidens ekstremer, og at man aldrig helt har fundet en fornuftig balance. Den nye lov virker som en afbigt på Nürnbergloven, blot med modsat fortegn.

Oplev en tysk storby i dag. At finde en tysker på gågaden i Hamborg er som at finde mandlen i ris-a-la manden. Tres års legal og illegal indvandring har gjort sin virkning, og nu løsnes tøjlerne yderligere. Tilsvarende er det svært at finde etniske europæere i de øvrige storbyer i EU.

Det vil aldrig føre noget godt med sig at tilstræbe en opløsning af et statsbegreb og en statsborgerskabsidentitet ved at udvande den så meget, at den reelt ingen betydning har eller får. Så er den territoriale og nationale afgrænsning selve sammenhængskraften og det kulturelle ophav omsonst.

Verdenshistorien viser med al tydelighed, at hvor svagere kræfter lader stærkere kræfter komme til, der vil de svage blive fortrængt og i nogle tilfælde udryddet.

Alle nuværende muslimske lande havde tidligere andre religiøse og kulturelle ophav. Den islamiske monokultur hersker nu fra Saudi Arabien i vest til Malaysia i øst i et langt bredt bælte.

Tyskland får sin borgerkrig, tilsvarende gør resten af EU-området. Timeglasset er sat, det er kun et spørgsmål om tid, før glasset rinder ud. I hvis levetid det bliver er et godt spørgsmål. Til den tid sidder en oldgammel Klaus Schwab måske sikkert i sin bunker dybt under jorden med sine disciple, mens jorden oven for brænder op.

Hvem sagde Der Untergang 2?