Guide: 5 specielle hobbyer som stadig holder

Mangler du en særlig hobby, der kan give et afbræk i hverdagens stress og jag? Vi kommer her med 5 specielle og alternative hobbyer, der endnu ikke er gået af mode.

I dag findes der en lang række hobbyer og aktiviteter, du kan give dig i kast med – især når det angår teknologiske apparater som computer, playstation og andre spillekonsoller. Det kan dog være dyrt at investere i sådanne hobbyer, hvilket kan kræve lån af penge, hvis du vil have råd til de nyeste spil. Du kan dog nemt lade teknologien ligge på hylden, og genopdage en gammel og alternativ hobby, der stadig står stærkt. Find inspiration i vores nedenstående guide – måske får du øjnene op for en ny og spændende hobby, du ikke før har overvejet?

1. Strikning

Du forbinder måske strikning med en hobby, der primært er tiltænkt den ældre generation. Dog har strikning fået renæssance de seneste år – også blandt de yngre generationer. Det er især blever moderne at strikke halstørklæder, strømper og børnetøj. Det kan desuden være særdeles afstressende at tage strikketøjet frem og påbegynde et strikkeprojekt.

Vil du gerne optage strikning som en ny hobby, kan du vælge at forhøre dig i din omgangskreds, om en venlig sjæl kan give et par lektioner. Eller måske er din bedstemor ferm med et strikketøj? Strikning kræver en række teknikker, du gerne skulle lære for at få et brugbart resultat. Hvis du ikke kan finde hjælp i dit netværk, er der heldigvis adskillige tutorials på internettet, der kan hjælpe dig på vej.

2. Keramikmaling

Er du den kreative type, der godt kan lide at bruge hænderne? Så vil keramikmaling måske være en hobby for dig. Her kan dine kreative evner få frit spil med flotte farver og motiver. Det gode ved keramikmaling er desuden, at du får et flot produkt ud af dine anstrengelser, som kan pynte i hjemmet.

Du kan vælge at kaste dig ud i keramikmaling derhjemme eller opsøge workshops ude i byen, der tilbyder sådanne aktiviteter. Deltager du i workshops med dygtige instruktører, kan du desuden lære en ting eller to om gode farvekombinationer og maleteknikker.

3. Ethjulet cykling

Har du en gøgler gemt i maven, kan du måske få meget sjov ud af at bestige en ethjulet cykel. Det er ikke alle, der har en medfødt balanceevne til at kunne sidde oprejst på en ethjulet cykel. Men det skal ikke skræmme dig væk – tværtimod. Det kan være en personlig bedrift at lære kunsten at cykle på en ethjulet cykel, hvilket blot gør hobbyen ekstra sjov. Når du mestrer denne kundskab, kan vælge at udvide dit gøglernummer med hop over genstande og jonglering af bolde på din ethjulede cykel. Søger du derfor en lidt anderledes hobby, vil ethjulet cykling være en sjov og udfordrende mulighed.

4. Brætspil

En hobby, der aldrig gå af mode, er brætspil. Udvalget af brætspil bliver løbende større og større, hvorfor du nemt kan finde et spil, der falder i din smag. Måske er du til strategisk tænkning i form af Risk og skakspil? Eller vil du engagere hele familien eller vennegruppen i et sjovt spil som Hint og Partners? Du vil blive overrasket over hvor mange forskellige brætspil, der findes i dag. Er du i tvivl om hvilket spil, der passer til dig og din omgangskreds, kan du gå på opdagelse i spilcaféer, og dermed afprøve udvalget af spil. Således får du øjnene op for dine muligheder, hvorudfra du kan udvælge de spil, der falder i din/jeres smag.

5. Banko

De fleste har før deltaget i bankospil i foreninger eller til familiesammenkomster. Selvom Banko ofte er forbundet med den lidt ældre generation, kan Banko være en sjov hobby for voksne og unge i alle aldre. Banko er et selskabeligt spil, hvor du får afprøvet dit held og din koncentration. Der er typisk en gulerod for enden, da du kan vinde præmier med hjem. Og hvem kan ikke lide at vinde gaver? Ønsker du at optage Banko som en ny hobby, findes der en række lokale foreninger, der jævnligt afholder aftener med bankospil.

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Advertisements

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb