Håndværkere viste sig at være tyve

En beboer i Lystrup kontaktede mandag morgen politiet og fortalte, at han var blevet narret af to mænd, der havde stjålet flere værdier fra hans hjem.

Ifølge beboeren havde de to mænd banket på og udgivet sig for at være håndværkere, der skulle udskifte nogle vandrør, og da han for lidt tid siden havde fået en besked fra vandværket om, at en vandmåler snart skulle skiftes, lukkede han mændene ind.

Mens de var i huset, gik beboeren kortvarigt ud i haven, og da han få minutter efter kom tilbage, var mændene væk – og det samme var hans pung og nogle kontanter.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere og opfordrer til, at man forholder sig kritisk til håndværkere eller lignende, der dukker op uden foregående aftale. Bed om at se legitimation og ring gerne til firmaet for at høre, om de har sendt nogle medarbejdere til din adresse

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)