Har du set Walid Wassim El-Ali?

Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi efterlyser en mand, der mandag eftermiddag undveg fra Retten i Næstved efter fremstilling i grundlovsforhør.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser Walid Wassim El-Ali, der klokken 15.10 undveg fra Retten i Næstved i forbindelse med et grundlovsforhør. Kort efter at være fængslet lykkedes det ham at undvige via et vindue på første sal.

Signalement

Mand, 21 år, 175 cm høj, lys i huden, mellemlangt sort, krøllet hår på toppen af hovedet med kort hår i siderne.
Iført sorte kondisko, mørke bukser med en rød stribe ned langs siderne af benene, mørk T-shirt og sort undertrøje indenunder.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)