Hjælp politiet: Afrikaner tvinger 16-årig til oralsex

I forbindelse med en gymnasiefest i Dyrehaven fredag d. 16. august har en 16-årig kvinde anmeldt til Nordsjællands Politi, at hun er blevet tvunget til at udføre oralsex på en anden deltager i festen.

Kvinden har anmeldt, at gerningsmanden tog fat i hendes skulder og nakke, hvorefter han trak hende via stierne til et væltet træ ca. 15 meter væk fra stien og ca. 150 meter væk fra festområdet i Ulvedalene. Her tvang han hende til oralsex. Hun fik vristet sig fri og løb væk fra stedet.

Da gerningsmanden trak kvinden til gerningsstedet, passerede de flere personer, men det var ikke muligt for kvinden at varsko dem om, at hun havde brug for hjælp. Ligeledes passerede hun flere personer, da hun løb væk fra gerningsstedet.

Nordsjællands Politi er interesseret i at høre fra personer, som kan genkende gerningsmanden ud fra nedenstående signalement.

Det kan være personer, der enten konkret ved hvem manden er, personer der har set ham trække kvinden via skovstien eller personer der kan have set ham iblandt en bestemt gruppe af personer, herunder et konkret gymnasium.

Signalement

– Mand, afrikansk af udseende og meget sort i huden, ca. 16-17 år, stor af kropsbygning, men ikke trænet, ca. 185-190 cm. høj, kort karseklippet sort hår. Kan have en skade i form af hævelse eller tilsvarende ved den ene kind/øje.

LÆS OGSÅ:  FOTO: Efterlysning af gerningsmand til røveri i Bjerringbro

– Iført hvid t-shirt malet med tusch i farverne grøn, sort og rød. Desuden skrevet på huden med sprittusch i de nævnte farver på arme og bryst. T-shirten var delvis iturevet. Manden var desuden iført sorte bukser og sorte sneakers.

– Talte dansk med accent, men det kan ikke udelukkes at denne accent var påtaget.

– Ud fra signalementet er det politiets opfattelse, at der kan være tale om en 1.g elev, idet det oftest er dem, der bærer hvide trøjer, hvor der bliver skrevet på med tusch.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)