HVAD ER KONSERVATIV SAMFUNDSKRITIK?


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

“To af de mest foragtede instanser i dag er politikere og medier. Heldigvis er deres magtposition truet og absolut på retræte i forhold til, hvor de selv føler sig placeret”

Oven for anførte er et af mange memer på min Facebook. Det fik heldigvis en journalist til at gå i fælden. Bemærk, jeg sagde ikke en rotte, men tanker er toldfrie.

Han og jeg udvekslede en lang række synspunkter herunder, at han inkvisitorisk spurgte mig ind til, om jeg ikke respekterede demokratiske valg til Folketinget, domstolene og om jeg i øvrigt ikke selv skulle stille op, hvis jeg var så utilfreds med de ledende politikere. Altså et slet skjult forsøg på at beklikke mit sindelag.

For som han sagde: heldigvis har vi da demokrati, og det er jo Folketinget, der bestemmer.

Jeg måtte gøre ham opmærksom på, at han var en systemtro venstreorienteret konservativ, og at han kunne betragte mig som en ægte konservativ samfundskritiker.

Jeg oplyste ham om, at havde han stillet en venstreorienteret ungdomsoprører spørgsmålene i 1968 om, hvorvidt pågældende troede på demokrati og domstole, så ville han have fået svaret, at hvordan skulle man kunne man stole på institutioner, som var præget af et støvet, konservativt og patriarkalsk samfund?

Rollerne i dag har ændret sig radikalt. Alting er vendt på hovedet.

Vi har gradvist fået et samfund præget af kollektivisme, socialisme og en vej ind i en retning af globalisme, af afvikling af det traditionsbundne, nære samfund, hvor der engang var en grund til at tro på, at beslutninger blev taget på Christiansborg, og at folkets vilje kom ud på den måde via de folkevalgte.

LÆS OGSÅ:  Klumme: EU’s tankepoliti

Problemet er, at beslutninger ikke bliver truffet i København. De bliver truffet af ikke folkevalgte kommissærer i EU. 90% af vores lovgivning bliver tilvejebragt på den måde. Det præger også domstolenes arbejde.

I EU har man placeret globalister, som er ligeglade med danske forhold. Alt skal standardiseres, og for ægte konservative drejer alt i EU sig om venstreorienterede dagsordener, som klimahysteri, vacciner og retten til at slå sig ned i Europa som migrant.

Siden ungdomsoprøret i 1968 er Europa og Danmark dygtigt blevet manipuleret fra en politisk pol til en anden. Fra højre mod venstre side af skalaen. “De røde har sejret ad helvede til”, som LO-formand Thomas Nielsen ville have sagt.

Og mediefolk på venstrefløjen har dygtigt forstået at medvirke til drejningen ved at censurere og fremhæve den marxistiske dagsorden.

Vi har fået et samfund, hvor selv den blå blok er præget af socialdemokratisk tankegang og kollektivisme. Jeg har været med hele vejen siden 1960. Over 6 årtier, så jeg ved hvad jeg taler om.

Vi har fået en blå blok og en rød blok, som er klar til at være korrupt, hvis man kan undgå ministeransvar eller få en ministerbil. Bare se minkskandalen og seneste regeringsdannelse.

De sidste 4 år har været en øjenåbner på alle parametre for, hvor galt det står til med løgne, tvang og samfundsskadelig udrulning af rottegift i form af eksperimentelle vacciner.

LÆS OGSÅ:  Arven efter Krarup og Langballe

Kun i kraft af internettet er det lykkedes de alternative medier at afdække symbiosen mellem Deep state, Big Pharma og vore politikere. Mainstream medierne er pumpet op med subsidier fra staten i form af mediestøtte.

Så nej, svarede jeg på spørgsmål om, hvorvidt jeg tror på ditten og datten. Spørgsmålene var jo formuleret ud fra en mainstream journalists præmisser i et skævvredet marxistisk præget samfund af i dag.

Jeg og vi oprigtige konservative er oppe mod verdens stærkeste kræfter, når vi kæmper mod de dagsordener, der sættes af verdens styrende investerings firmaer Vanguard og Blackrock, af Soros, Bill Gates og Zuckerberg, af EU, og de kræfter, som journalisterne selv er en del af, nemlig mainstream medierne.

Jeg gjorde videre journalisten opmærksom på, at der er en grund til, at jeg som dybt konservativ efter 15 år som debattør ikke længere har kronikker og klummer i journalistens avis.

Den tidligere rummelige debatredaktør, Peter Haugmund, på Jysk-Fynske-Medier er for længst afløst af en pennefører på posten fra Enhedslisten. Så nu er jeg henvist til 24NYT, som så heller ikke er så galt endda. Men der er forskel i læsertallet på måske 700.000 læsere, og det at jeg tidligere havde nogle af de højeste læsertal på mit tidligere anvendte medie.

For den gode ordens skyld ønskede jeg bladsmøreren en fortsat god søndag, og sendte ham linket til de 3-400 klummer jeg har liggende på 24NYT. For, som jeg skrev, så kunne han blive lidt mere dannet og velorienteret.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)