Hvad verden har brug for

Ideologi er noget bras, udtalte statsminister Poul Schlüter engang i sin embedsperiode i 80’erne. Det var dengang. Tiden og verden har ændret sig radikalt over de sidste 40 år. Jeg ved det for jeg har fulgt dansk og udenlandsk politik siden jeg på tv så sovjetiske tanks rulle ind i Prag i 1968, og Berlinmuren, der væltede i 1989.

Fra at have en øst-vest opdeling og en klar skillelinje mellem et autoritært styre og vestens frihedsidealer, er tingene vendt på hovedet igen. Historien gentager sig selv, historien drejer om sin egen akse.

Det lykkedes at slippe af med et marxistisk styre østpå, selv om Kina fortsat hylder den marxistiske internationale, dog nu med statskontrolleret kapitalisme i forsøget på at undgå økonomisk kollaps og uro for riget i midten.

For os vesteuropæere er svøben imidlertid, at hvor Østeuropa blev fri af Sovjetunionens åg, der hylder venstrefløjen her vestpå fortsat de autoritære tanker, som har sit udspring i Karl Marx’ hjernespind. Paradoksalt er det, at hvor eksempelvis polakker og ungarere har valgt højrenationale styrer, der sidder venstrefløjen tungt på Vesteuropa. De ved, at frihed ikke skal tages for givet. Den koster.

Det ved medierne her i vest ikke, det ved de politiske dagsordener og tankesættet omfattet af den politiske korrekthed til gengæld heller ikke. Samme trend blæser i endnu højere grad i USA og hele den engelsktalende del af den vestlige verden, herunder Canada og Australien.

Selvdestruktion og selvhad er to nøgleord i forhold til de fremtidsudsigter, som den vestlige verden tordner mod, alt imens Kina og BRICS-landene griner og overtager styring og udvikling af, hvor verdens tyngdepunkter økonomisk og magtpolitisk tipper hen af. Hvad kan man bruge LGBT-rettigheder til, når dagligdagen for almindelige mennesker økonomisk bliver uudholdelig pga statslig indblanding i markedskræfterne?

Hvad mening giver det at holde liv i en Ukraine-krig med midler, som var bedre tjent til at blive brugt til at nedbringe antallet af hjemløse i USAs storbyer eller til at få færdiggjort en mur mod Mexico og få genskabt troen på, at USA er en nation, og ikke et land, hvor det er kriminelle karteller, der regulerer trafikken af narkotika og sexofre ind i vestens vigtigste nation. Når man er det Vesten, der holder krigen i gang, så har man en forpligtelse til også at sætte en dagsorden, der kræver at parterne sætter sig forhandlingsbordet. Om ikke andet for at stoppe myrderierne.

De sidste to generationers udvikling er gået fra at have holdt håbet om vestlige frihedsidealers indtog kørende over hele kloden og implementere vores tankesæt til hele verden, til nu at udbrede marxistisk tankesæt i alle led af både politiske dagsordener og ideologiske tankesæt. At Vesten førte både beskidte krige i Vietnam er oplagt, men fanen blev holdt højt, som var det John Wayne der styrede det Hvide Hus. Nu er det mere transseksuelle officerer i Pentagon, der styrer løbet.

Hvor meget Schlüter tog fejl, kan man ikke læse om i mainstreampressen, den har længst overgivet sig til at være magthavernes forlængede arme i stedet for at være borgernes vagthunde. Mainstreammedierne er afhængige som ved en symbiose pga de offentlige midler som tilflyder pressen i form af mediestøtte. Ejerkredsen bag medierne ved det, og journalisterne ved det. De rekrutteres i forvejen for 80% vedkommende fra venstre banehalvdel. Resultatet er givet på forhånd.

Man skal ud i den alternative nyhedsformidling på højrefløjen for at finde kritiske røster og dybdeborende research om alt fra analyser om deep state, vacciner, WEF, islam og migration.

Mainstreampressen er så forudsigelig som Melodigrand Prixs vindersange er kedelige og intetsigende. Glem alt om mangfoldighed og individualisme blandt dagens journalister. Der var formentlig mere journalistisk frihed på redaktionen på det nazistiske blad, Völlkischer Beobachter, end der eksempelvis er på Fyens Stiftstidende. Pressen har fuldstændig mistet sin betydning for at beskrive virkeligheden, og journalister bør betragtes som enemies of the state.

Alt hvad der minder om nationale særinteresser, patriotisme om man vil, behandles af pressen på samme måde som var det ondskabens akse styret af Darth Wader i Star Wars. Hovedtemaet for tiden er koncentreret om at få udskammet og neutraliseret Trumps genkomst, selv om alle med en iq over vådt bølgepap ved, at Biden både er dybt kriminel og uegnet til at styre andet end den rollator, han snart skal udstyres med. Han er en hånddukke for et venstre-radikalt forbrydersyndikat.

At tænke sig, at venstrefascismen i ledtog med super rige valfarter til Davos og WEF for at forfølge dagsordener, der dybest set allerede i 1930’erne blev beskrevet i Huxleys Fagre Nye Verden, uden at både deltagerne og pressen standser op, viser med al tydelighed både, hvor nemt det er at sætte dagsorden, hvis man er udstyret med magtapparatet og penge. Der kører en B-film på skærmen dernede.

En søn af en gammel jødebrænder som Klaus Schwab burde henhøre under DRs lørdagsunderholdning og ikke støttes med danske statsmidler og kongehusets kommende arvtagere. Det er et godt argument for, at en, der selv er nationalkonservativ ind i knoglerne, at råbe på enten en republik eller nye arvtagere i kongerækken.

Danskernes hverdag er ikke længere styret af os selv. Danskernes hverdag og fremtid vil og bliver i stigende grad styret af et EU og af internationale konventioner, som overruler vores selvbestemmelse.

Digital valutastyring er blot en anden måde at erstatte sovjetiske tanks i gaderne med styring af pointgivning for, hvilken adfærd vi kan tillade os. Folk forstår ikke, at det største fængsel vil være, at staten lovgivningsmæssigt kontrollerer måden vi kan handle og gebærde os på.

Klimapolitik er blot en anden måde at kontrollere vores adfærd og beskære vores frie valg på. Om så Skandinavien sank i havet ville det ikke ændre en tøddel på udslip af CO2 i atmosfæren.

Politikerne bevæger sig som lemminger og høns uden hoveder mod en økonomisk afgrund for os alle uden tanke og navnlig mål for, hvad målbart der ligger i de tiltag de ønsker vi skal indrette os efter. Nedsættelse af hastighed i byernes trafikliv og afgifter på oksekød er det tætteste man kan komme på nutidens molbopolitik.

Hvad verdens befolkning, hvad du og jeg mest af alt havde og har brug for er et simpelt begreb som fornuft som pejlemærke for det kompas, kloden burde snurre omkring. Lad islam blive hjemme i Sahara, hvor dens tanker er født og hører hjemme. Vi har ikke brug for de kultursammenstød, som vi dagligt udsættes for med krav om, hvordan vi skal ændre vores levevis på egen hjemmebane. Hvad sker der?

Hvad vi i Vesten burde koncentrere os om, er at aflive enhver form for udemokratisk indflydelse fra både NGOer og officielt anerkendte organisationer som WEF.

Hvad vi i Vesten allermindst har brug for, er autoritær styring fra centrale hold som EU-kommissærer, der allermest minder om romertidens konsuler i de besatte provinser Germania og Frankien.

Hvad vi heller ikke har brug for, er styring af flygtningekonventionen, som tilblev i lyset af interne flygtningestrømme i Europa i kølvandet på 2. verdenskrig, men som nu misbruges til at befolkningsudskifte Europas etniske befolkning med migranter fra Menapt-lande. Beethovens og Schillers kulturelle arvtagere skal erstattes af bananplukkere og gedehyrder i lyset af, at vore forfædre har udnyttet deres forfædre for 300 år siden. Hvem sagde at Monty Pythons cirkus ikke er blevet omsat til virkelighed?

Ideologi er fundamentet for ethvert samfundsstyring, ideologi er pejlemærket for, hvor verden bevæger sig hen af. Hvis vi skal gøre os en forestilling om, at Mellemøstens grænse ikke fremtidigt skal strække sig op til Narvik, er det på tide med et nærmest revolutionært opgør med pressens magt og med korrupte politikere på hjemme- som udebane.

Den sovs af ligegyldighed og valium, som dagens magthavere og deres hæleklappere har sænket over både Danmark lokalt og omverden internationalt, bør mødes med politiske aktører og formidlere, der vil være i stand til at vende udviklingen bort fra en stadig mere autoritær marxistisk tankegang.

Konservatismens fader Edmund Burkes ord om, at alt hvad der kræves for at ondskaben sejrer er, at gode mænd intet foretager sig, bør fortsat være ledetråden. Amen.