Identitetspolitikken får intet værdipolitisk modspil

Det eneste, der kommer ud af identitetspolitikken, er et frygtsomt og politisk korrekt kommissærvælde, skriver Jyllands-Posten i en leder.

”Identitetspolitikken er et felttog, der er ved at lægge sig som en dyne over den offentlige debat, fordi dens kor af forskere, meningsdannere, klakører og medløbere ikke er interesseret i modpartens intentioner eller argumenter.

Det kræver et modspil, fordi det påvirker hele samfundet, uddannelse og kultur. Man kan undre sig over, at borgerlige partier med få undtagelser ikke i højere grad har indset denne nye værdikamp og tager handsken op, siger fra og serverer et værdipolitisk modspil.

Et modspil baseret på sande liberale værdier med større respekt for nuancer, mangfoldighed og sand frihed end identitetspolitikken, der er så optaget af andres privilegier, at den ikke ser sine egne, sine blinde vinkler og afviser enhver åben debat og accept af dem, der måtte mene noget andet”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)