Ingen kommuner vil huse kriminelle udlændinge

Nu hvor Socialdemokratiet vil skrotte planerne om at placere udrejsecenter for 100 kriminelle udlændinge på Lindholm, skal der findes en ny lokalitet. Men ingen kommuner vil have kriminelle udlændinge, der skulle til Lindholm. Det skriver Berlingske.

Hørsholm Kommunes borgmester, Morten Slotved (S), synes, at det er en rigtig dårlig idé at placere et udrejsecenter for kriminelle udlændinge i hans kommune.

Jammerbugt Kommunes borgmester, Mogens Gade (V), siger: “Vi har taget vores del af asylansøgerne, og vi skal også passe på os selv. Vi er et fredeligt landsbysamfund , og det skal vi ikke sætte over styr“.

Holstebro Kommunes borgmester, H.C. Østerby (S), er heller ikke meget for at tage imod kriminelle udlændinge. “Vi har Udrejsecenter  Kærshovedgård tæt på os, så vi kender til de problemstillinger, der er der. Det ligger slet ikke i min horisont, at vi skal have et nyt udrejsecenter“.

Lektor Jens Peter Frølund Thomsen, som er indvandrerforsker, mener, at det bliver svært at finde en kommune, der vil huse de kriminelle og afviste asylansøgere. “Jeg tror ikke, at du vil kunne finde et sted, hvor der ikke vil være protester. De her mennesker er uønskede over det ganske land, fordi man er bekymret for, hvad der sker i lokalområdet, når de ankommer. Så det bliver en politisk varm kartoffel uanset hvad“.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)