Ingen stemmer i radikal reform af erhvervsuddannelserne

Det er en årelang traver, der er gået i arv fra regering til regering: Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Tendensen har nemlig været den samme i mange år. Færre og færre vælger erhvervsuddannelserne. Antallet er optagne på erhvervsfaglige uddannelser var i 2022 det laveste i mere end ti år. I 2022 begyndte kun 64.000 på en erhvervsuddannelse. Det er et fald på 13 pct. i forhold til 2021, hvor 73.000 startede på en erhvervsuddannelse. I 2012 blev 94.000 elever optaget på en erhvervsuddannelse. Særligt de unge i København og Nordsjælland vender erhvervsskolerne ryggen. I Gentofte Kommune og Rudersdal Kommune er det færre end en ud 20, der efter folkeskolen søger ind på en erhvervsuddannelse.

I SVM-regeringsgrundlaget 2022 står det, at ”regeringen ønsker en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne sådan, at flere unge vælger erhvervsskolerne fremfor det almene gymnasium”. Dette løfte skal der åbenbart leveres på nu, for regeringen netop har meddelt, at der afsættes 300 mio. kr. ekstra fra næste år (stigende til 900 mio. kr. i 2030) til erhvervsuddannelserne. Det kan lyde af meget, men det er peanuts i forhold til de 33-35 mia. kr. netto, som Folketinget hvert år bruger på at forsørge ledige muslimer.

Det er fint med 900 mio. kr., men alle ved jo, at flere penge ikke er løsningen på problemerne. Når den offentlige sektor har problemer eller ikke leverer service af en kvalitet, som matcher erhvervslivets eller borgernes forventninger, er den politiske diagnose altid den samme: Der skal tilføres flere midler. Dette til trods for, at flere penge til offentligt forbrug ifølge økonomer ikke er ensbetydende med, at danskerne får bedre offentlig service. I 2019 har vismændene f.eks. undersøgt, om flere penge til gymnasierne forbedrede udkommet for eleverne. De undersøgte primært, hvordan flere penge i tilskud fra staten påvirkede elevernes frafald, deres karakterer og deres tilbøjelighed til at læse videre. Konklusionen var, gymnasieelever præsterer lige godt med færre penge.

Politikerne har i årtier markedsført idéen om, at Danmark skal være et videnssamfund. Man har derfor etableret en motorvej til universitetsuddannelserne, så flest mulige kunne få den eftertragtede akademiske grad og sidde bag et skrivebord. Samtidig har man skåret ned på de erhvervsrettede fag i grundskolen, så børn og unge fra 0. til 9. klasse møder en skævvredet skole, der hylder de bogligt og akademisk stærke. Og da mange i Danmark har den holdning, at erhvervsuddannelser er mest egnede til unge, der ikke er så dygtige i skolen, og unge, som kommer fra mindre boglige hjem, er gymnasiet fortsat de unges foretrukne uddannelsesvalg efter grundskolen på trods af utallige politiske indsatser.

Undersøgelser viser, at kun ca. halvdelen af de elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse i perioden fra 2015 til 2020, gennemførte. Til sammenligning ender næsten ni ud af ti elever på de gymnasiale uddannelser med et eksamensbevis i hånden. Der er mange årsager til frafaldet på erhvervsuddannelserne. Eleverne er ikke så bogligt stærke som dem, der går på de gymnasiale uddannelser. Mange af eleverne har været ude af uddannelsessystemet i lang tid og er ikke vant til at gå i skole. Mange kommer fra lavere socioøkonomiske kår og den etniske underklasse. For nogle elever er grundforløbet for komprimeret, andre elever er ikke helt skoleparate, og for nogle sker fagvalget for hurtigt. Og da der er udbudt 105 forskellige uddannelser, er det svært at skabe en bæredygtig finansiering af lærerkompetencer og udstyr. Det skaber en alt for stor medarbejderomsætning til skade for undervisningen og eleverne.

For de unge og deres forældre handler det om traditioner og forventninger. Mange forældre har selv en gymnasial uddannelse, og derfor er det naturligt for dem, at det skal deres barn også have, så de kan tage en videregående uddannelse bagefter. Over hele landet er der derfor en tendens til at se ned på erhvervsskoleuddannelser. Det er kun gymnasiet og derefter universitetet, der anses som værende “fint”, mens en erhvervsuddannelse er for dem, der ikke kan klare gymnasiet. Danskerne er med andre ord uddannelsessnobber. De kan alle godt forstå, at der er brug for de unge på erhvervsskolerne, men det skal bare ikke være deres egne børn. Derfor insisterer de på, at de skal i gymnasiet og partout have en længere videregående uddannelse.

Ved at bevilge ekstra millioner årligt til erhvervsuddannelserne har SVM-regeringen vist handlekraft, men har ikke løst problemet med den faldende søgning til erhvervsuddannelserne. Virkeligheden er, at danske politikere og de skiftende regeringer ikke har nogen interesse i at udfordre traditionerne, forventningerne og uddannelsessnobberiet i forhold til de unges uddannelsesvalg. Der er ingen stemmer i det. Og så er politikerne selv akademisk uddannede forældre og har derfor ganske forståeligt ingen interesse i at tvinge deres egne børn til at uddanne sig som faglærte.

André Rossmann