KLIMA: Dansk finanssektor investerer fortsat sort

De største CO2-udledende virksomheder i verden og deres ejere, herunder danske pensionsselskaber, banker og kapitalforvaltere, bryster sig gerne af at være grønne. Men når de skal finde pengene til at imødegå klimakrisen, kniber det gevaldigt med at gøre det frivilligt, skriver Børsen.

”Ingen af verdens 166 største CO2-udledere har budgetteret med anlægsinvesteringer (CAPEX) i overensstemmelse med Parisaftalens mål om en maksimal global temperaturstigning på 1,5 grader.

I praksis betyder det, at selskabernes topledelser og deres chefer i bestyrelserne fortsat mangler at understøtte såvel den grønne omstilling som egne klimastrategier med den fornødne kapital og finansieringsplan. Med andre ord undlader de at investere penge i egne klimastrategier. Det er opskriften på greenwashing og svarer til at melde ud, at man vil vinde et Formel 1-løb i en sæbekassebil”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)