KLIMA: Klimakampen er dampet af

Op til sidste års klimatopmøde gik Danmark amok i en rus af grønne tiltag og løfter. Sådan er det ikke længere. Selvom de fleste partier har nævnt klima på deres sommergruppemøder, har kun få af dem præsenteret konkrete klimaudspil som optakt til valget. Det står i skarp kontrast til stemningen under folketingsvalget i 2019, hvor partierne stod i kø for at erklære sig som Folketingets grønneste, skriver Berlingske.

”Kasper Møller Hansen er professor i statskundskab, en af landets mest anerkendte valgforskere og medforfatter til bogen ’Klimavalget’ om folketingsvalget i 2019. Han fortæller, at den mobilisering, der skabte klimavalget i 2019, er dampet af.

’Det sidste valg var sådan set en undtagelse, i forhold til hvor meget klimaet fyldte. Det var helt exceptionelt, hvordan særligt de unge startede med at mobilisere, og resten af befolkningen så kom med. Der blev skabt en helt euforisk stemningen omkring klimaet, og den er jo mildest talt væk nu, selvom problemerne ikke er blevet mindre’, siger Kasper Møller Hansen.

Valgforskeren fortæller også, at den store enighed på klimafronten i 2019 begyndte at krakelere, når man kradsede i befolkningens vilje til at ofre levestandarden. ’Vi kunne allerede se i klimavalget sidst, at folk var med på ideen om, at klimaet var det største problem, som Danmark og verden stod over for. Men når man så spurgte, om folk var villige til at gå ned i levestandard, så begyndte vandene at skille sig’, siger Kasper Møller Hansen”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)