KLIMA: Regeringen er helt blank om prisen på den grønne omstilling

Såvel erhvervslivet som borgerne holdes fortsat i uvidenhed om, hvad klimaomstillingen kommer til at koste, og hvor indgribende den bliver, skriver Jyllands-Posten.

”Erhvervslivet investerer på mellemlangt og langt sigt, men er afskåret fra at disponere, så længe regeringen reelt ikke aner, hvordan klimamålet skal omsættes i praksis.

Virksomhederne, der i dag forsøger at mindske deres klimaaftryk, risikerer derfor at foretage potentielt kostbare fejlinvesteringer, da fremtidens rammebetingelser er uafklarede og først kan forventes at blive kendt med kort varsel.

Regeringen forsømmer ingen lejlighed til at underholde med det eksportpotentiale, som erhvervslivet har, i kraft af at Danmark er et foregangsland, men vindmølletårne bliver nu produceret i Kina og sejlet til Danmark med store CO₂-udledninger til følge. Er det, hvad regeringen forstår ved et grønt eksporteventyr?”

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)