Klumme: Danmarks svar på Quisling


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

I min allerede offentliggjorte klumme i 24NYT forudså jeg et dystert Europa om 100 år. Hvis I spørger mig om sandsynligheden for, at jeg er profetisk, så må I enten selv eller jeres efterkommere bedømme det skrevne.

Hvis man ser på udviklingen i Mellemøsten, der tidligere var et kristent område, er spørgsmålet, om noget tilsvarende kunne ske i Europa. Kristne i Mellemøsten inkl. den ældste kristne menighed, kopterne, i Ægypten, er i dag jaget vildt. Procentsatsen, som kristne udgør i de mellemøstlige lande i dag, er forsvindende lille. Tilsvarende med de øvrige lande øst over i Asien, hvor islam har vundet indpas.

Kun Israel holder stand på grund af et åndeligt og historisk sammenhold. Israel er Mellemøstens eneste demokratiske ø i et oprørt, islamisk hav.

Tænk på IS’ behandling af anderledes tænkende i Irak, og de slavelignende forhold, der blev budt de såkaldte yazidier, som er en minoritet i Irak. Yazidier er hverken kristne eller islamister. Kvinderne blev solgt som sexslaver og mændene dræbt. Uanset at IS blev nedkæmpet også af irakerne selv, så ligger kimen til ekstremismen indbygget i islam, kimen der også indeholder homofobi og kvindeundertrykkelse.

Når man ser på den eksplosive vækst i antallet af muslimer i de vesteuropæiske lande, der var 6.000 i Tyskland i det år jeg blev født 1960, mens der i dag er 6 millioner, så er tendensen den samme i Forbundsrepublikken, som i de øvrige store EU-lande. England, Frankrig, Holland, Belgien og Sverige forventes at få islamisk befolkningsflertal inden for historisk tid, dvs. om 3 generationer.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Mørk racisme

Befolkningstilvækst bestemmer fremtidens kulturelle og religiøse udvikling. Sverige er dybest set et land i moralsk, kulturel, etnisk og kriminalitetsmæssig opløsning. Hver 3. svenske kvinde risikerer i sin levetid at blive voldtaget. I statistikken ligger mit moderland nummer 2 i verden, når det kommer til voldtægter, kun overgået af Lesotho i Afrika.

Bilbrande, no go-zoner, bandekriminalitet og islamiske æresforbrydelser hærger Sverige. Det nationalistiske Sverigesdemokraterne, der står til 25% af stemmerne, er udelukket fra indflydelse efter fælles overenskomst mellem de gamle partier, som er ansvarlige for masseindvandringen siden Rigsdagen i 1975 besluttede sig for, at landet skulle være multikulturelt. De Radikales indvandringspolitik er gennemført til fulde hinsidan. Hvis man vil vide, hvordan Skandinavien ser ud om en generation, så tag en tur til Malmø, hvis du tør.

Så mange muslimer kan Paludan-forslag sende ud af Danmark


Det kræver et kendskab til koranen, og en viden om islams indbyggede evne til at erobre, for at forstå alvoren. Koranen er en kogebog i, hvordan de vantro skal overvindes ved smiger, og når man er tilstrækkelig mange, ved krav og ved sværdet i overført og i faktisk forstand. Problemet med islam er, at det er en lovreligion, der aldrig er blevet reformeret ligesom kristendommen er blevet det.

Islam er en dybt konservativ, patriarkalsk religion som omfatter alle livets aspekter. Den adfærd vi ser med kriminalitet, er en bivirkning ved islams påvirkning af, hvad der er tilladt. Vi er vantro, hvor det er tilladt at opføre sig efter et kodeks, der ligger uden for vores fatteevne. Samtidig har muslimske ledere i Vesteuropa dygtigt forstået at indgå i en pagt med politisk korrekte partier som de venstreorienterede og kulturradikale.

LÆS OGSÅ:  Sidste kapitel i Danmarkshistorien


De utilpassede unge med deres utilregnelige adfærd bereder jorden for det endelige opgør, der venter derude. Det nytter ikke at henholde sig til det gode muslimske befolkningselement, når minoriteten slår tonen an. Historisk set har islam og kristendom aldrig kunne leve fredeligt side om side. Når det muslimske flertal er oprundet, vil det kristne med tiden blive udslettet.


Vi skal være langt mere bevidste om at ekskludere religiøse indvirkninger fra islam i dagligdagen og stille krav om selvforsørgelse, hvis man vil bo her, ellers bliver vi rendt over ende og vores velfærdssamfund suget tørt.

Morten Østergaard er vore dages Quisling i mine øjne. En Quisling er et synonym med den norske regeringsleder, der overtog magten i landet efter tyskernes besættelse. En rendyrket landsforræder. Der findes en lang række af nutidens Quislinger på den politiske venstrefløj og i de kulturradikale kredse. De bereder et magtskifte som islams nyttige idioter. Du kan møde dem på alle niveauer i foreninger og medier, blandt politikere og meningsdannere.

Vores efterkommere risikerer at komme under kniven eller sværdet, fordi vi er en flok ignoranter og fordi de politikere, vi vælger, ikke tænker på at oplyse om de reelle farer ved islam. Politikerne ved simpelthen ikke nok og den almindelige borger ved endnu mindre.

Så ja, til mit spørgsmål om det kan gå så galt, der må jeg besvare bekræftende. Kun Østeuropa stritter imod, fordi de har en historisk udvikling, der har lært dem at være på vagt over for islam.

LÆS OGSÅ:  Klumme: De statsunderstøttede medier har også et ansvar

Det er ikke tilfældigt, at jeg i min klumme kalder min modstandsleder Jan Sobieski. Se linket neden for. Hans navnebror undsatte Wien i 1700-tallet, da tyrkerne/osmannerne stod rundt om byens mure.

* https://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Sobieski

 

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)