Klumme: De vestlige medier og politikere lyver om ukrainske biolaboratorier

Det hænger mig efterhånden langt ud af halsen, at vi igen og igen bliver løjet for og manipuleret med af vores selvgode og hykleriske politikere og nyhedsmedier. Yderligere bilder sidstnævnte os ind, at de udfører opgaven at søge sandheden og formidle fakta om verden, mens faktum er, at de snarere bruger løgnen end de søger sandheden og at de fremfor at formidle fakta, snarere formidler deres redaktioners interesser, ønsker og sympatier.

I deres selvgodhed bilder de os også ind, at de er deres kollegaer udenfor den vestlige verden, f.eks. i Rusland og Kina, humanistisk og moralsk overlegne. Dette kan der have været noget om i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning og frem til Sovjetunionens fald i 1991, men i dag er det en saga blot. Inden for det seneste årti har de vestlige medier i to tilfælde været så ensidige i deres nyhedsformidling, at man må karakterisere den som direkte ensrettet, som propaganda. 

Det ene tilfælde var (og er) formidlingen omkring Donald Trump, som man gav mere end 95 procent negativ dækning (evt. overskydende procenter var højest neutrale). Det andet tilfælde er Rusland, der får samme ensidigt negative dækning i relation til den nuværende konflikt med Ukraine. Konflikten er selvfølgelig mere kompliceret end den vestlige fortælling, hvorefter Putin er en sindssyg og ond despot, hvis plan er at genindføre Sovjetunionen og slå de civile ukrainere, særligt kvinder og børn, ihjel, og på den anden side historien om helten og demokraten Zelenskyj. At Zelenskyj snarere står i spidsen for et oligarkisk-bureaukratisk regime end et reelt demokrati, at han råder over en hær, der omfatter den nynazistiske Azov-brigade og at han f.eks. fører en sprogdiskriminatorisk politik over for landets ca. 18 procent russisk talende, ja, det er selvfølgelig underdrejet i de vestlige medier.

Hvis man derfor gerne vil have et mere nuanceret billede af konflikten, så er det selvfølgelig oplagt som supplement at søge andre steder hen. Indtil for nylig, den 27. feb., kunne det f.eks. have været til de to russiske medier RT (Russia Today) og Sputnik, der formidler på engelsk, men dem har EU nu censureret.  Censuren har længe domineret sociale medier som Twitter, Facebook, YouTube, Google, mfl., der har ageret som alt andet end kommunikationsplatforme for ytringsfrihed og oplyst debat. I dag er de først og fremmest censurplatforme, som ikke tillader debatter / meningstilkendegivelser i den vestlige del af verden, hvis disse kolliderer med de venstreorienterede (wokeismen) eliters værdi- og meningsunivers.  Og den 27. feb. brød censurspøgelset altså også ind i de europæiske demokratiers politiske institutioner, da EU kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, erklærede: ”Vi vil forbyde Kremls mediemaskine i EU. Den russiske stats medier Russia Today og Sputnik og deres filialer vil ikke længere kunne sprede deres løgne for at retfærdiggøre Putins krig og skabe splittelse i vores union.”

For et land i krig er det en selvfølgelighed at lukke ned for fjendens version af virkeligheden, men EU er ikke i krig!  Von der Leyens forbud er derfor – i en demokratisk kontekst – fuldstændig uantageligt. Skønt der ikke er nogen tvivl om, at russiske medier, ligesom de vestlige, lyver og manipulerer, så er hendes henvisning til, at de spreder deres løgne ikke et bæredygtigt demokratisk argument for at censurere dem. Men nok et sådant argument en diktator, f.eks. Putin, kunne finde på at bruge i forhold til medier, som han ikke bryder sig om. 

Skønt den vestlige verdens medier og politikere har en iboende, selvgod mani med at moralisere over lande som Rusland og Kina, når det drejer sig om f.eks. løgn, manipulation, propaganda og censur, så er sandheden den, at Vesten selv anno 2022, som antydet ovenfor, befinder sig i samme båd som de to.  Dette fremgår med al ønskelig tydelighed af en kontrovers mellem Rusland og USA om biologiske forskningslaboratorier i Ukraine. 

Rusland har under Ukraine-krigen anklaget USA for at deltage i et forskningssamarbejde i Ukraine, hvor de to lande udvikler komponenter (patogener) til brug i biologiske våben.  Som støtte for anklagen fremlagde talsmanden for det russiske forsvarsministerium, Igor Konashenkov, den 6. marts dokumenter opsnappet under krigen. Ifølge dokumenterne er 30 biologiske laboratorier i Ukraine involveret i forskningen, hvis konkrete formål er at styrke de patogene kvaliteter (dvs. øge dødeligheden og spredningseffekten) hos sygdomme som f.eks. pest, harepest (tularæmi), kolera og miltbrand (anthrax).  

Biden-administrationen afviste straks aggressivt alt. F.eks. forlød det fra Pentagons talsmand, John Kirby: ”Vi udvikler ikke – IKKE! – biologiske våben i Ukraine, det sker ikke! (…) De russiske anklager er absurde, de er latterlige, og med et ord fra min irsk-katolske bedstefar: En dynge åndssvagt bavl”. De amerikanske og øvrige vestlige medier fandt ingen grund til at undersøge de fremlagte russiske dokumenter, men formidlede uden videre den amerikanske regerings udlægning til deres befolkninger som sandheden. F.eks. konstaterede USA’s største medienetværk USA Today: ”Fakta tjek: Falsk påstand om amerikanske biolaboratorier i Ukraine er russisk misinformations kampagne”.  Og i magasinet Foreign Policy” hed det: ”Falske påstande om amerikanske laboratorier til biologisk krigsførelse i Ukraine”. 

Men så skete der noget højt uventet. Den 8. marts afholdt USA’s senat en offentlig høring om krigen. Biden-regeringens ansvarshavende for Ukraine, Viktoria Nuland, sad i vidnestolen, da senator Marco Rubio pludselig spurgte: ”Har Ukraine kemiske eller biologiske våben?” Spørgsmålet var ledende og Rubios hensigt var at få Nuland til at svare benægtende og dermed bekræfte Biden-regeringens udlægning. Om klappen gik ned for Nuland eller det skyldtes, at hun udtalte sig under ed og derfor ikke turde andet end sige sandheden, er ikke til at vide, men i hvert fald var hendes svar forbløffende: ”Ukraine har biologiske forskningsfaciliteter, som vi er meget bekymrede for at de russiske styrker skal opnå kontrol over. Vi arbejder derfor sammen med ukrainerne om, hvordan de kan forhindre, at forskningsmaterialet falder i russernes hænder”, fortalte hun.

Motiveret af Nulands udsagn gik USA’s mest populære nyhedsshow “Tucker Carlson” straks i gang med at researche i det amerikanske bio-engagement i Ukraine og aftenen efter (onsdag den 9. marts) kunne man præsentere seerne for yderligere stof, der bekræftede, at Biden-regeringens udlægning var løgn. F.eks. fandt man på forsvarsministeriets hjemmeside et medieklip fra 2010. Klippet drejer sig om åbningen af et biolaboratorium i Ukraine. I klippet hedder det bl.a. at ”Senator Dick Lugar deltog i åbningen af et reference laboratorium i Odessa, Ukraine, i denne uge. (…) Han erklærede, at det vil være centralt i forskning i farlige patogener. Niveau-3 bio-sikkerheds laboratoriet (…) vil blive anvendt til forskning i anthrax (miltbrand), tularæmi (harepest) og Q fever (bakteterie-coxiella burnetiid-infektion) såvel som andre farlige patogener”.  Ligeledes fandt nyhedsshowet en rapport fra US National Academy of Sciences fra 2011, hvori der refereredes til Odessa laboratoriet som “ansvarlig for identificering af særligt farlige biologiske patogener”. Og på mainstreammediet CBS News rapporterede sikkerhedskorrespondenten, David Martin, at “Pentagon har bekræftet, at bio-laboratorierne i Ukraine udfører forskning i anthrax og andre dødelige patogener.”

Skønt Nulands vidneudsagn mildt sagt må være kommet bag på Biden-administrationen, fandt man dog hurtigt råd for dette. Biden og Demokraterne er jo vant til, at de kan lyve og bedrage sig til og fra alting. De falske vestlige medier formidler ivrigt løgnene videre som sandheder til deres godtroende og fordummede befolkninger, der hopper på stort set hvad som helst. Se blot hvordan man storsvindlede sig til valgsejren i 2020 og derefter bildte alverden ind, at idioten Biden fik 81 millioner stemmer, flere end den ekstremt populære Demokratiske præsident, Barack Obama, tidligere havde kunnet mønstre (69.5 mill.). Så hvorfor ikke bare fortsætte i det spor!? Fra det ene øjeblik til det andet skiftede historien således fra kategorisk afvisning af eksistensen af de biologiske laboratorier til – som det mest selvfølgelige – at sådanne laboratorier sørme eksisterede i Ukraine. Det var dog som altid Rusland, der var den onde spiller, eller rettere det var Sovjetunionen. Laboratorierne var nemlig blevet etableret under den kolde krig. Ukraine og de gode og rigtige og moralsk uangribelige amerikanere havde så siden 2005 samarbejdet om at destruere de gamle sovjetiske laboratorier og deres indhold af dødsensfarlige patogener. Det indlysende spørgsmål til den fortælling er dog: Hvordan det går til, at laboratorierne og deres dødsensfarlige indhold fortsat eksisterer, når det kan udledes af fortællingen, at det er 17 år siden, man gik i gang med at destruere dem!? Og hvad skete der i øvrigt på laboratorierne fra Sovjetunionens opløsning i 1991 og frem til 2005?

I Biden-regeringens nye fortælling hed det yderligere, at man frygtede, at russerne ville begynde at misbruge det, de fandt på laboratorierne, til at føre biologisk krig i Ukraine. De falske vestlige medier og ledende vestlige politikere, bl.a. Mette Frederiksen, formidlede i hast USA’s frygtprovokerende historie videre til deres befolkninger. Disse begyndte nu at rable om deres frygt for, at Putin i et udslag af sindssyge (en sindssyge som mediereportere, f.eks. Leif Davidsen, siger de med deres blotte øje, kan se (!?), at Putin er ramt af) ville starte en biologisk krig. Ingen kunne drømme om at stille spørgsmål til, hvorfor den amerikanske historie den ene dag var én for den næste dag at være den stik modsatte, ligesom heller ikke til, hvorfor laboratorierne fortsat eksisterede, når de for længst burde være udslettede. Der var heller ingen som forholdt sig til et spørgsmål, der yderligere affødtes af den nye amerikanske fortælling, nemlig hvorfor i al verden russerne skulle give sig til at bruge forældet sovjetisk forskning fra Ukraine til at starte en biologisk krig? Som den tidligere helt centrale Sovjetrepublik, stod Rusland i spidsen for unionens forskningsprogrammer, hvorfor russerne følgelig allerede ligger inde med forskningsresultaterne fra Ukraine, som de utvivlsomt har videreudviklet fra unionens fald 1991 til nu i 2022!

Den 11. marts havde Rusland så indkaldt sikkerhedsrådet til en drøftelse af bio-laboratorierne i Ukraine. Rusland gentog sine anklager og fremlagde den dokumentation, de var kommet i besiddelse af ved angrebet på Ukraine. Uden at forholde sig så meget som et øjeblik til 1) russernes fremlagte dokumentation eller 2) til, at det i dagene forud for sikkerhedsrådsmødet mødet var kommet frem, at der fandtes biolaboratorier i Ukraine, hvor man arbejdede med dødsensfarlige patogener, eller 3) til Biden-regeringens nye officielle fortælling, afviste sikkerhedsrådets medlemmer blankt de russiske anklager. Den britiske FN-ambassadør, Barbara Woodward, kaldte det for ”totalt nonsens” og USA’s egen FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, kaldte det for ”uhyrlige påstande”. Hun sagde, at Rusland benyttede sikkerhedsrådet til at sprede deres propagandaløgne, hvorefter hun så selv gav sig til at fylde sikkerhedsrådet og verden med løgn. Det hed bl.a.:  ”Der er ingen ukrainske biologiske laboratorier støttet af USA. Ikke tæt ved den russiske grænse eller nogen andre steder.” Udtalelserne kolliderede totalt med Nulands ord om, at USA og Ukraine samarbejder på de ukrainske biolaboratorier for at forhindre forskningsmateriale i at falde i russernes hænder. FN’s højkommissær for nedrustningsanliggender, Itzumi Nakamitzu, rundede af med at fastslå FN’s officielle holdning til de russiske anklager, da hun sagde: ”Jeg ved, at medierne har rapporteret om beskyldninger vedrørende biologiske våbenprogrammer. FN har ingen viden om eksistensen af biologiske våbenprogrammer!” Nogen burde således have bedt Itzumi om at tildele den russiske dokumentation og de nye oplysninger om de famøse laboratorier noget seriøs opmærksomhed, så hun kunne have været ordentligt forberedt til mødet!

Kina bakkede som det eneste medlem af rådet op om og Rusland og henviste til ”den relevante information, som Rusland har fremlagt”. Og som det centralt hed: ”USA siger de går ind for åbenhed. Hvis de mener, at den russiske information er falsk, så er det mindste de derfor kan gøre at give det internationale samfund den relevante dokumentation, de ligger inde med, så vi kan opnå klarhed og drage en konklusion.” 

Det gjorde USA så ikke. Og de vestlige medier, der jo bryster sig af at være åh, så kritiske, åh, så sandhedssøgende, var alt andet end dette, da de kritikløst formidlede USA’s/FN’s blanke afvisning videre til deres godtroende befolkninger. Disse går nu rundt og tror på u-sandheden om, at der ikke findes bio-laboratorier i Ukraine, hvor USA er involveret i forskning i farlige patogener, ligesom de tror, at det bare er noget den sindssyge Putin har fundet på, for at give sig selv et påskud til at starte en biologisk krig.