Klumme: Den blinde plet og islam

Så fik vi lige et lille terrorangreb i Norge. Jamen, det er da ikke noget at hidse sig op over, den slags sker jo hele tiden et eller andet sted i Europa. 

Igen fyger det med beklagelser, og ”nu må vi stå sammen”, og blomsterhandlerne har kronede dage. Men gør politikerne så noget alvorligt ved problemet med de utilpassede og hadefulde muslimer? Naturligvis ikke, man skulle jo nødigt gøre sig upopulær hos humanisterne.

Da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, uden at det samlede folketing forhindrede det, rejste til Marokko og underskrev Marrakech-aftalen (Global Compact for Migration), FN’s historiske aftale om international migration, som gør migration til en menneskeret og øger tilstrømningen fra Afrika og Mellemøsten, underskrev han på alle vi danskeres vegne, at Danmark efter x-antal år bliver muslimsk.

De fleste tror stadig, at islam bare er en religion, og alle har jo lov til at tro på, hvad de vil, bare spørg Rosa Lund eller Zenia Stampe. Og når muslimer nu så gerne vil bosætte sig i Danmark, så står det dem naturligvis frit for, vi er jo så flinke. Så skidt med, at der indimellem ryger en finke eller to (danskere) af panden.

Men islam adskiller sig på et meget væsentligt punkt fra alle andre religioner. Islam anerkender ikke andre og vil med djævelens vold og magt tvinge alle ind under islams modbydelige hat. Og vi bøjer os lydigt, giver indrømmelser og særrettigheder og lader moskeer skyde op overalt, hvor der ikke er styr på, hvad der bliver prædiket indenfor murerne, skønt det er dokumenteret, at det blandt andet er had mod os. 

De faktaresistente nægter at se, at den muslimske mentalitet er milevidt fra den europæiske. ”De bliver jo ligesom vi andre, når de blot har været her i et stykke tid”. Det er en udtalelse, som ikke har bund i virkeligheden. Snarere tværtimod. Erfaringen viser, at islamtro muslimer aldrig vil kunne integreres i et demokratisk vestligt samfund, da det er direkte i modstrid med deres lovbog koranen. De vil i stedet modarbejde det af al magt.

Overalt i Danmark ser vi et stigende antal muslimske kvinder igen iføre sig det islamiske tørklæde, som absolut ikke bare er et stykke tøj om håret. Det muslimske hovedtørklæde signalerer tværtimod, at kvinden ønsker, at islam står over demokratiet i det pågældende land.

Er de faktaresistente udstyret med en større blind plet end os andre dødelige? 

Det må i så fald være forklaringen på, at de ikke kan få øje på de voldsomme problemer, som den muslimske masseindvandring fører med sig − desværre godt hjulpet af mainstreammedierne, der helst ikke tager ordet muslim i munden, når der berettes om skyderier, røverier, overfald og voldtægter – hvis de da overhovedet får lidt spalteplads.

Det er kun de større terrorangreb, medierne føler sig nødsaget til at berette om, og gerningsmanden får hurtigt etiketten ”mentalt ustabil” hæftet på sig, så befolkningen ikke bliver opskræmt.

Hverdagsterroren får ikke meget omtale – og slet ikke i vores stats-tv. De mange tilfælde af knivstikkerier og voldelige overfald af en stor flok unge muslimske mænd mod sagesløse danskere, for ikke at tale om gruppevoldtægter af danske kvinder, hører tilsyneladende til i småtingsafdelingen. Eller også er den slags efterhånden så almindeligt, at det er unødvendigt at skrive eller tale om.

Men uanset hvor mange fakta, der bringes på banen, og uanset at enhver kan se, at vores nærmeste nabo Sverige er ved at gå under i muslimsk vold og kriminalitet og i dag har fået den mindre flatterende titel af Europas farligste land, så nægter stadig en stor del at indse sandheden om islam. De fortsætter med at være totalt faktaresistente. 

Og retter vi blikket sydpå, ser det ikke bedre ud. I både Tyskland, Frankrig og Italien vokser problemerne med den stigende invasion af mennesker, der har en markant anden og mere voldelig mentalitet end vi europæere.

Det er tankevækkende, at jo mere islam breder sig i et samfund, jo mere knægtes ytringsfriheden. Det er også ejendommeligt, at MeToo bevægelsen, der vel i høj grad handler om kvinders ret til at sige nej til sex, lukker øjnene for islams kvindesyn, hvor manden har uindskrænket ret over kvinden, også når det handler om sex.

Og imens vokser antallet af muslimer i Danmark eksplosivt. Muslimske migranter bliver stadig i stort tal med politikernes billigelse lukket ind i Danmark og får tildelt opholdstilladelse og senere dansk statsborgerskab, skønt deres eneste tilknytning til arbejdsmarkedet er af den lyssky kvalitet. Og på fødeklinikkerne pukler jordemødrene med at hjælpe endnu flere af islams kommende generationer til verden.

Og i vores eget folketing har vi en benhård islamist gående frit omkring, hvor han helt lovligt kan udspy sit had til os danskere. Han bruger sin grundlovssikrede ret til på sigt at afskaffe samme grundlov, som han ønsker erstattet af sharia, islams love.

Men så længe vore politikere ikke tør gå imod EU og få opsagt de værste konventioner, og så længe de etablerede medier fortsætter deres fortielser og omskrivninger, så længe vil problemerne kun vokse sig større for til sidst at have nået point of no return. Og jeg er bange for, at vi hastigt nærmer os denne grænse.