Klumme: Det er Putins skyld – ja, det er så


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Da Biden tiltrådte som præsident, havde han en super ”lys” ide: Der skulle sættes gang i den gode gamle seddelpresse. Han begyndte straks at trykke dollars i et væk og pumpede dem ud i det økonomiske system. Dette vakte en vis bekymring blandt dem, som havde forstand på økonomi. De advarede mod en voldsomt stigende inflation, hvorfor Biden snart fandt det fornødent at gyde beroligende olie på de oprørte økonom-vande. På basis af sit ”guddommelige” overblik kunne han fastslå, at inflationen blot var forbigående (”transitory”) og ikke noget man behøvede at tage på vej for. Derfor fortsatte han da også lystigt med at lade sin seddelpresse sprøjte tusinder, millioner, ja, milliarder af dollars ud i den store blå luft. Imidlertid, det ”forunderlige” skete, at priserne bare blev ved med at stige – den ”forbigående” inflation, syntes at være af en helt ekstraordinær sejlivet ”forbigående” karakter. Ja, faktisk mindede den forbløffende meget om noget, man kunne kalde vedblivende, når Biden så rigtigt efter. 

Et nyt beroligende budskab måtte sendes til alle de urolige, og med sit ”lyse” hoved opfandt Biden så en revolutionerende ny forståelse af begrebet inflation, helt modsat den virkning på økonomien inflationsbegrebet ellers betegner.  Det hele var såre enkelt: Inflationen var ”god for økonomien”. Heureka! Så var den ged barberet. Men, skønt opfindelser kan være særdeles spændende, og, som bekendt, ofte epokegørende, så viste ingen af delene sig desværre helt at holde stik i Bidens tilfælde. Den virkelige virkelighed rykkede nu så tæt på, at den ligefrem begyndte at true Bidens alternative ditto. Betegnende nok for hele situationen var gode råd derfor ved at være dyre. Og så skete det! Det fantastiske!  Som sendt af en nådig woke-gud kom Putin på banen og begyndte sin sabelraslen ved Ukraines grænser. Her var løsningen! Biden gik straks i gang med at tale Rusland-Ukraine konflikten op og fik hurtigt sine europæiske venner til at gøre det samme. Disse ellers åh, så gode og åh, så rigtige vesterlændinge, der altid taler fred, bestilte nu ikke andet end at tale krig. At Putin igen og igen erklærede, at han ikke ønskede krig, men blot at man respekterede Ruslands ønske om sikkerhed, var sagen uvedkommende. Og at Ukrainerne ikke troede på en krig og var alt andet end u-rolige, var lige så uvedkommende. At de kendte Putin og russerne bedre end nogen, talte heller ikke i denne sammenhæng. Biden og de europæiske venner havde besluttet sig. De insisterede. Putin ville i krig! Så var den ikke længere, bum! Ja, Biden vidste endda, hvornår Putin ville starte krigen, nemlig den 16/2. Til sidst blev Putin så træt af de evindelige krigsbeskyldninger imod sig, at han ikke gad mere. Han tog tyren ved hornene og gjorde det, man beskyldte ham for. Han gik i krig. Ganske vist gik han først ind i Ukraine den 24/2 og ikke som Biden havde forudsagt den 16/2, men i krig det gik han! – Og nu kunne inflationsproblemet (og Bidens øvrige problemer) adresseres: Det var Putins skyld!

LÆS OGSÅ:  Klumme: Hemmelighedskræmmeri i million-klassen

Biden er ikke nogen ”one trick pony”, men mand for mange ”lyse” ideer. Som Obama sagde: ”Undervurder ikke Joe’s evne til at ødelægge tingene”.  En anden af disse ideer satte han i søen selvsamme dag, han blev indsat som præsident, idet han med undertegnelsen af nogle dekreter effektivt lukkede ned for USA’s olieproduktion. Forudgående var det ellers lykkedes Donald Trump at skabe så god udnyttelse af USA’s energiressourcer, at landet var blevet energiuafhængigt og net-eksportør af olie og naturgas. Amerikanerne behøvede derfor ikke mere at købe deres energi i udlandet. En kæmpemæssig økonomisk og politisk gevinst.

Men så kom Biden altså og med sit ”kvikke” hoved og med et par pennestrøg sørgede han for, at det bal var forbi. USA var tilbage i energiafhængighed og det formindskede energiudbud fik oliepriserne til at stige med rekordfart. Hvor en tønde olie i 2020 under Trump havde en gennemsnitspris på ca. 42 dollars, skød den op i ca. 72 dollars i 2021 under Biden og i 2022, mens disse linjer skrives, er prisen for en tønde olie ca. 120 dollars!! 

Ifølge Biden har energiprisernes himmelflugt dog ikke noget med ham at gøre, det er Putins skyld! Men det er at føre krigen over i fjendens lejr, so to speak. Bidens blokering af USA’s energiproduktion fik, som impliceret ovenfor, prisen til at stige kraftigt allerede i 2021, dvs. før Ukraine krigen i 2022. Hvis han igen lukkede op for de amerikanske oliehaner, ville prisen på en tønde olie ryge ned på 55 – 65 dollar pr. tønde! Men at træffe beslutninger under så stærk indflydelse af den sunde fornuft ligger desværre hinsides Bidens mentale kapacitet. Han vil hellere købe dyr olie af andre olieproducenter, hvorfor han – på nærmest surrealistisk vis – har henvendt sig til Iran (der næst efter Rusland er USA’s største fjende), til Venezuela (der har noget nær samme status i USA som Cuba) samt til Saudiarabien (som han tidligere har kaldt for en paria-stat, og som ikke kan udstå Biden og hans regering) i håbet om, at disse – alt andet end venligtsindede stater – vil sælge ham den olie, som USA selv har!!

Ja, man skulle tro det var løgn, men det er det altså ikke. USA har energiressourcer nok i sin undergrund til at dække ikke kun sit eget, men også EU’s forbrug de næste 100 år – minimum! På den baggrund ville det ikke være korrekt at kalde Biden for inkompetent. Idiot, eller rettere kæmpeidiot, ville være den rigtige betegnelse.

Også EU giver Rusland skylden for de høje olie- og naturgaspriser, mens det er EU selv (sammen med USA), der har forårsaget dem. Ved at lægge opfyldelsen af sine energibehov (olie, naturgas og kul) i hænderne på NATOs hovedfjende, Rusland, har EU udstillet en idioti af så eklatante proportioner, at den kun har sin lige i Joe Bidens ditto. Denne absurde energiafhængighed af Rusland påtalte Trump allerede i 2019 i skarpe vendinger overfor NATOs generalsekretær Thorvald Stoltenberg:  ”Vi beskytter Tyskland, vi beskytter Frankrig, vi beskytter alle disse lande, og så går flere af landene ud og laver en rørledningsaftale med Rusland, hvor de betaler milliarder af dollars til de russiske kasser … Tyskland er totalt kontrolleret af Rusland fordi de vil få fra 60 til 70 procent af deres energi fra Rusland, og du (Stoltenberg) kan fortælle mig om det er passende, for det synes jeg ikke. Jeg synes det er en meget dårlig ting for NATO.”

LÆS OGSÅ:  Ugens hærværk mod jødisk slagter – Hvor er Black Life Matter?

Som så ofte før viste Trumps ord sig også i dette tilfælde at blive bekræftet af virkeligheden og vesteuropæerne betaler i dag prisen for deres politiske lederes enorme stupiditet og inkompetence. En pris, der f.eks. bliver særdeles konkret, når man som bilist besøger tankstationen for at fylde brændstof på sin bil.  Herudover har USA og EU med deres konstante fablen om, at de ikke vil have olie og gas fra Rusland, mens de alligevel vedbliver med at købe samme (!!), gjort markedet ekstremt usikkert. Således er det på glimrende vis lykkedes dem at få priserne til at stige yderligere. 

Udover at påføre sig selv en energikrise er USA og EU også godt i gang med at skabe en global fødevarekrise. At en sådan er undervejs advarede FNs generalsekretær Antonio Guerterres med henvisning til Ukraine krigen om i slutningen af maj. Og, ja, USA og EU forsøger selvfølgelig at bilde verden ind, at det er Ruslands skyld. 

Rusland og Ukraine står tilsammen for ca. 33 procent af verdens samlede hvedeeksport. Rusland ca. 24 procent, Ukraine ca. 9 procent. Ligeledes står de for 28 procent af verdens eksport af gødning – Rusland 23 %, Ukraine 5 %.  Denne kæmpeeksport har under Ukraine krigen ligget brak. Ifølge USA, EU og Zelenskij blokerer Rusland for udskibningen fra Ukraine og forhindrer dermed helt bevidst, at verden får livsnødvendige fødevareressourcer.  Zelenskij har bl.a. sagt: ”Den russiske flåde har blokeret vores havne i Sortehavet, så verden nu står på kanten til en forfærdelig fødevarekrise (…) Vi kan ikke eksportere vores hvede, majs, frø og andre produkter (…)  Det betyder at en reel fødevaremangel vil komme i dusinvis og atter dusinvis af lande”.

Putin tog til genmæle og fortalte, at Rusland ikke blokerede for udskibningen, men at ukrainerne har mineret ind- og udsejlingsområderne ved deres sortehavskyst (Odessa, mfl. havne). Resultat: Ukrainerne har blokeret for sig selv. Han fortsatte: Jeg har flere gange sagt til mine vestlige kollegaer (politikere), at de bare kan lade ukrainerne fjerne minerne, så skibene med hvede kan sejle ud. Vi vil uden problemer garantere for deres sikkerhed. 

LÆS OGSÅ:  Klumme: Mediestøttens narkotika

Ligeledes har Putin påpeget, at den globale fødevaresituation lider betydeligt som følge af sanktionerne mod Rusland, der jo, som impliceret ovenfor, er en langt større spiller på hvede- og gødningsmarkedet end Ukraine. Sanktionerne bevirker, at russiske skibe ikke kan sejle ud og afsætte deres hvede og gødning og at vestlige skibe ikke må sejle ind og afhente samme.  Putin: ” I direkte samtaler med mig siger de (de vestlige politikere), at noget må gøres, men de gør situationen værre ved at fastholde sanktionerne og etablere nye. Det betyder, at høstudbyttet vil blive dårligere og fødevarepriserne vil stige. Det er en absolut kortsigtet, fejlagtig, og, må jeg sige, direkte dum form for politik!”

Det er altså Ukraines minering af Sortehavet, der blokerer de ukrainske skibe i at gå ud, og det er de vestlige sanktioner, der forhindrer Rusland eller andre at udskibe hvede og gødning derfra. Så meget for løgnen om, at det er Ruslands skyld, at verden står på randen af en fødevarekrise.

Efterfølgende, den 7/6, mødtes Rusland og Tyrkiet for at diskutere situationen. Her gentog den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov Putins ord om, at man vil garantere for skibstransporternes sikkerhed. For at fjerne enhver tvivl vil Rusland gøre det under kontrol af en 3. part. Zelenskij har dog uden videre afvist den mulighed. I stedet fortsætter denne vestens store humanistisk-demokratiske krigshelt sin klagesang om, at Ukraine har 25 millioner tons korn, som ikke kan afskibes pga. Ruslands havneblokader!! Det siger han altså, skønt det er ham selv, der har blokeret ind- og udsejlingsvejene med miner. Men selv hvis Ukraine indgik en udskibningsaftale med Rusland, ville det tage Ukraine mindst 2-3 måneder at fjerne sine miner (jf. Reuters den 8/6). Det viser, at det ikke var risikoen for en global sultkatastrofe, der havde prioritet, da Zelenskij og Ukraine minerede Sortehavet.

Forleden var Putin på russisk TV, hvor han besvarede spørgsmål fra russiske universitetsstuderende. Set i lyset af de vestlige mediers beskrivelser af ham som hel- eller halvdød, som bindegal og på psykofarmaka, alternativt som lidende af alle mulige former for kræft og indtagende binyrebarkhormon og morfinpræparater, var virkelighedens præsident ikke til at kende: Han var veloplagt, afslappet og skarp. På et tidspunkt opsummerede han kort og vittigt den nuværende konfliktsituation med følgende, som passende kan sætte punktum for denne klumme: ”De (Vesten) forsøgte at begrænse eksporten af vores gødning og prisen steg – men for dem selv, ikke for os. De forsøgte at begrænse vores energi eksport og priserne (de betaler) er nu skyhøje. De har ligefrem opkaldt deres inflation efter mig, men vi (Rusland) har intet at gøre med alt dette! …  Det er et resultat af deres fejlagtige handlinger”.