Klumme: Folkeskolens deroute fortsætter


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Folkeskolelærernes faglighed og elevernes uddannelsesniveau falder konstant med det resultat, at år efter år udklækkes der en ny generation af funktionelle analfabeter. Ministre, rektorer og organisationsledere forsvarer deres territorium ved at hævde, at alt går rigtig godt. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er endda af den opfattelse, at det går ”bedre end nogensinde” med den danske folkeskole.

Alle skal være lige dumme

Artiklen fortsætter under videoen…

Det danske undervisningssystem har i årtier hyldet principperne om, at ”Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære” og ”Hvis alle ikke kan blive lige kloge, skal alle være lige dumme”. De røde reformpædagogers hetz mod ”den sorte skole” har medført en nedvurdering af elementær viden om historie, samfundsforhold, kulturhistorie, naturvidenskab, klassiske dannelsesidealer og traditionelle dyder som respekt for faglighed.

Reformpædagogerne har sat fordummelsen i system. De har afskaffet elevernes lektier og hjemmearbejde, de er på vej til at afskaffe karakterer, og de advarer om, at det vil skabe tabere i skolen, hvis der bliver stillet krav til eleverne. Når talen falder på mangel på færdigheder og viden hos eleverne, er pædagogernes standardsvar ”Men så kan de så meget andet…

Folkeskolen udklækker funktionelle analfabeter

Siden 1970’erne har folkeskolen i katastrofal grad tabt fagligt fokus. Faglig stolthed blandt lærerne er afløst af socialdemokratisk fagforeningskultur. I stedet for at give eleverne brugbare kundskaber ser de røde reformpædagoger det som deres mission at gøre dem til lykkelige og harmoniske mennesker med ”kulturel forståelse og globalt udsyn”.

Den herskende pædagogiske ideologi har ødelagt respekten for basale færdigheder i skolen med det resultat, at danske skoleelever klarer sig middelmådigt i internationale undersøgelser. PISA-undersøgelserne har vist, at det gennemsnitlige niveau for danske elevers læsekompetence ikke har rykket sig siden år 2000. De fleste elever har meget sjældent eller ligefrem aldrig læst en bog.

Folkeskolen er blevet en pølsefabrik, der udklækker funktionelle analfabeter. Over 580.000 danskere har svært ved at læse, 530.000 har svært ved at regne, og 1.000.000 kan ikke bruge it på et basalt niveau. Alt for mange af de elever, som gymnasierne modtager fra grundskolen, kan ikke læse, skrive eller regne på et brugbart niveau. Alle matematiklærere i gymnasiet ved f.eks., at der selv i 3.g befinder sig rigtig mange elever, som stadig bruger fingrene til at lægge heltal sammen eller må tænke på lagkager, hvis de skal løse simple brøkopgaver.

Det går ned ad bakke med lærernes faglighed

Forskningslitteraturen peger på de meget store effekter af at have gode lærere på børns vej gennem livet. Det har indflydelse på tilknytning til arbejdsmarkedet, på uddannelse og på løn. Mens lærere tidligere blev rekrutteret fra befolkningens intelligensreserve, er lærerstuderende de sidste 20-30 år blevet rekrutteret blandt unge, der har svært ved at blive optaget på andre uddannelser.

Ifølge OECD er danske lærere væsentligt dårligere til at læse, til matematik og til problemløsning end lærerne i landene omkring os. Krakas og Deloittes seneste undersøgelse af den danske lærerstand viser, at kvaliteten af folkeskolelærerne bliver dårligere og dårligere. I en ny omfattende undersøgelse af lærernes brug af digitale læremidler siger 37 pct. af lærerne, at de ikke har modtaget opkvalificering i at benytte de nyeste undervisningsteknologier de seneste tre år. Samtidig oplever knap hver fjerde lærer så store problemer med at komme på nettet i undervisningen, at det begrænser brugen af digitale læremidler.

18 pct. af de ansatte undervisere i den danske folkeskole er ikke uddannede lærere, mens fagligheden hos de resterende 82 pct. er alarmerende lav. 10 pct. af lærerne har slet ingen uddannelse. Færre af de dygtigste gymnasieelever vælger at blive lærer. I 1997 var 8 pct. af de 5.000 bedste studenter, der gennemførte en læreruddannelse, i 2011 var det blot 2 pct. Det råstof, som lærerseminarierne har at arbejde med, er med andre ord blevet dårligere.

Lærernes haltende faglighed betyder, at lærerfaget som sådan mister prestige og dermed bider problemet sig selv i halen, for så er der stadig færre dygtige gymnasieelever, der tiltrækkes af faget.

Socialt opdelt skole

Siden årtusindskiftet er folkeskolen blevet stadig mere opsplittet i forhold til forældrenes etniske herkomst, uddannelsesmæssige baggrund, indkomst og offentlig forsørgelse. Verdens dyreste folkeskole er blevet et samlingssted for et B-hold bestående af ressourcesvage og fattige børn til lavuddannede, mens de højtuddannede sender i stigende grad deres børn til privatskoler. De højtuddannede fravælger folkeskolen dels på grund af lærernes manglende faglighed og evne til at opretholde disciplin, og dels på grund af det store antal utilpassede elever med indvandrerbaggrund.

Det er en udvikling, der kommer langsomt, men støt. Fra skoleåret 2010/2011 til 2015/2016 er antallet af elever i de frie grundskoler steget med 18 pct. I samme periode er antallet af elever i folkeskolen faldet med 4 pct. I 2017 begyndte hvert sjette barn på fri- eller privatskole. Der er således tusinder af danske familier, der ikke bare betaler til deres børns uddannelse over skatten, men som også bruger en ofte betragtelig privat sum oven i skatten.

Socialdemokraterne nærer en dyb skepsis over for ideen om, at forældre frit skal kunne vælge, om de vil sende deres børn i en folkeskole eller benytte friskoler og privatskoler. Partiet har derfor bebudet, at det vil begrænse antallet af børn i fri- og privatskoler ved at reducere tilskuddet og dermed gøre det dyrere at vælge friskole. Det siger sig selv, at det især vil gå ud over forældre med lave indkomster.

Utilpassede elever ødelægger undervisningen

Folkeskolen optager utilpassede unge, som har svært ved at indgå i fællesskabet og følge simple regler og normer. De har ikke respekt for læreren, de tager ikke hensyn til andre, og de ved ikke, hvordan de skal gebærde sig i skolen. De er opvokset i et meget individorienteret samfund, hvor respekt for læreren ikke er en selvfølgelighed. Den sløsede opdragelse i Danmark betyder, at børnene er små egocentrerede mennesker, som kun går efter deres egne behov uden at rumme den nødvendige empati, der gør, at man kan indgå i et fællesskab med andre.

På mange skoler er der kulturelle konflikter, vold og sammenstød mellem danske og muslimske børn. Her kommer den meget bløde danske pædagogik til kort. Lærerne formår ikke at skabe tryghed i skolen ved at løse konflikter med den bløde inddragende form.

Tests og karakterer

Den røde regering har planer om at afskaffe tests og karakterer, for de skal jo være plads til alle. Også dem, der ikke kan eller gider.

Eleverne bliver frustrerede af at få karakterer, fordi de skaber et præstationspres, hævdes det. Karakterer og tests er imidlertid den bedste indikator for elevernes niveau og viser, hvor indsatsen skal sættes ind. Tests giver viden om nye elever, når de begynder på skolen, og ifølge mange lærere findes der ikke andre redskaber, der er så effektive som tests. Skolen har brug for data, der kommer fra gode redskaber, for at kunne følge med i elevernes udvikling, læring og udbytte af undervisningen.

De seneste nationale tests, der er gennemført i skoleåret 2018/19, viser, at færre elever opnår gode resultater i dansk læsning. I gennemsnit var det kun 70 pct., som opnåede et godt resultat. Også niveauet i matematik er faldet svagt. Uanset om der er tale om resultaterne for 2., 4., 6. eller 8. klasse, er bundlinjen den samme: Folkeskoleelevers evne til at læse er gået tilbage i forhold til sidste år.

Danmark trækkes med en socialdemokratisk taberkultur, der medfører, at alt for mange ukvalificerede optages på universiteterne, fordi for mange ukvalificerede kommer i gymnasiet. Og det skyldes igen, at undervisningsniveauet er for lavt i fødekædens første led – folkeskolen.

Folkeskolens deroute fortsætter, selv om politikerne hævder, at ”det går bedre end nogensinde”.

Kommentarer