Klumme: Godt økonomisk udspil fra NB


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Der er grund til at rose Pernille Vermund og Nye Borgerlige (NB) for det offentliggjorte økonomiske udspil med betydelige skatte- og afgiftslettelser og væsentlige offentlige nedskæringer. Planen har tidligere været bebudet, og jeg skal for en ordens skyld igen tilkendegive, at jeg ikke er medlem af NB og heller ikke har tænkt mig at blive det.

Partiet forestiller sig i sin 2035-plan en reduktion af de offentlige udgifter, herunder bl.a. nedlæggelse af Danmarks Radio og jobcentre, afskaffelse af ulandsbistand, udfasning af efterløn, SU på kandidatdel afløst af lån, afskaffelse af dimittenddagpenge, inflationsregulering af sociale ydelser samt at udlændinge skal forsørge sig selv, – i alt angiveligt andragende 137 mia. kr.

I henhold til planen skal der ikke betales indkomstskat af de først 90.000 kr., 8 pct. arbejdsmarkedsbidrag afskaffes, der indføres en flad indkomstskat på 37 pct., topskatten opgives ligesom registreringsafgiften på biler og arveafgiften, og der skal være skat på 25 pct. på aktie- og renteindkomst, plus nedsættelse af selskabsskat til 15 pct. og reduktion eller helt ophævelse af en række andre afgifter.

Det centrale i NBs plan er at styrke økonomiens private sektor, medens den offentlige sektor skal fylde mindre. Konkret giver Vermund således i Berlingske udtryk for, at der hvert år skal nedskæres med 7000 offentlige ansatte, samlet en reduktion på 100.000 i 2035. I henhold til tænketanken CEPOS vil en gennemførelse af planen føre til, at 63.000 flere vil være i beskæftigelse i 2035, 233.000 flere i den private sektor, og nationalproduktet vil være vokset med 80 mia. kr. årligt.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Hævnens time

NB-planen skal nok give anledning til kraftig politisk og mediemæssig fordømmelse, og den er givetvis helt “urealistisk”. Dels fordi det naturligvis er ganske usandsynligt, at et lille parti som NB vil kunne samle politisk støtte til at gennemføre noget sådant, dels fordi den i sig selv er et flankeangreb på noget af det helligste i dansk politik, nemlig det såkaldte velfærdssamfund, hvor det er stat og kommuner, der skaber og fordeler “velfærden”, medens skattenedsættelser mv., som i sig selv øger borgernes “velfærd”, ikke tæller med. Det skal nok gå galt; for en sikkerheds skyld har NB da også i planen hensat over 40 mia. kr. til et såkaldt løft i “kernevelfærden”. Vermund indrømmer endvidere, at partiet nok stadig skylder en del svar for “at nå i mål” med besvarelserne. Også de huller vil NB komme til at bøde for i debatten.

Jamen, det hele er jo under alle omstændigheder aldeles “urealistisk”, for flertallet af velfærdsdopede vælgere vil næppe være med. Men alligevel er der skam behov for, at såkaldt borgerlige partier viser andre veje end den stadige styrkelse af den offentlige sektor. Venstres formand, der for nylig i Politiken og Information har slået fast, at hans hovedlinje er internationale aftaler – således f.eks. de forældede internationale konventioner, der holder dansk udlændingepolitik i et yderst uheldigt jerngreb – samt dertil en “klimapolitik” med anvendelse af yderligere midler til en ganske nyttesløs “klimaindsats”- formår det i hvert fald ikke.  Og formanden for DF, der i for længst har ledt sit parti ind på de kollektivistiske, socialdemokratiske stier, er da helt uanvendelig i så henseende.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Lindholm og den ultimative lappeløsning

 Bemeldte Thulesen giver således i Berlingske udtryk for, at NB ved sin plan forsøger at “narre” danskerne til at tro, at man kan gennemføre en økonomisk politik som NBs og så samtidig have en velfærdsmodel nogenlunde som den, vi kender i dag. Han har jo ellers erfaring med at “narre” danskerne, f.eks. ved sin deltagelse i det tidligere “paradigmeskift” i udlændingepolitikken, der ingen reel betydning fik for de i så henseende eksisterende problemer. Det er ikke fra et DF af den art, en “borgerlig” fornyelse kommer.

Også “topøkonomer” er lidt rystede over, hvad NB har foreslået. Således er den tidligere vismand Bo Sandemann Rasmussen nær ved at tabe både hat og briller derover. Der er “eddermame” svært og en stor proces, og man risikerer at skære i noget, der faktisk er vigtigt, siger han til Berlingske. Måske kan man deraf slutte, at det ikke gør så meget, hvis der allerede skulle være opbygget noget, der ikke er “vigtigt”. Men rigtigt er det sikkert, at velfærdssamfundets økonomiske apologeter ikke egner sig til at skitsere en egentlig ny økonomisk og samfundsmæssig udvikling.

Tænk at partiet NB tør gå imod den herskende, populistiske velfærds-økonomi, vover at forestille sig en aflusning af staten og det helgenkårede “velfærdssamfund” til fordel for borgernes selvbestemmelse og egen private velfærd!  Uhørt, næsten landskadeligt. I sig selv selvfølgelig godt for vælgerne med et alternativ, men NB og Vermund skal sandelig nok i den kommende tid blive kanøflet af medierne og i det politisk ensrettede system.