Klumme: Nu er vi 8 milliarder mennesker på kloden – katastrofe truer

Den fastboende befolkning i Danmark er nu over 5,9 millioner mennesker, og om få uger vil der være mere end 8.000 millioner mennesker på hele kloden. Det er intet mindre end en katastrofe. Både for Danmark og for hele verden.

Hvis der er nogen højere mening med livet på jorden, har det i hvert fald ikke været meningen, at vi skulle blive så mange mennesker på kloden. Mennesket er blevet en invasiv art. Vi udrydder andre arter, dyr som planter. Vi ødelægger hovedløst livsbetingelserne for mange vilde dyr. Eksempelvis tigre, elefanter, gorillaer, hvaler, storke og bier. Da jeg blev født i 1946, var der 2½ milliard mennesker på kloden. Da jeg fyldte 50 år, var verdens befolkning vokset til 6 milliarder, altså 6.000 millioner mennesker, og nu 26 år senere er vi oppe på 8.000 millioner mennesker. Hvert eneste år vokser verdens befolkning med omkring 80 millioner – altså svarende til folketallet i Tyskland. Dét betyder, at vi efter 12-13 år er blevet 1.000 millioner flere mennesker på kloden. Alle disse mennesker skal have mad, tøj, boliger, rent vand og elektricitet. Og alle disse mennesker ønsker sig brændende køleskabe, frysere, TV, PC’ere, biler og udlandsrejser. Det betyder enorme mængder af affald, behov for enorme mængder af råstoffer og energi – og enorme mængder af udledning af klimagasser. Det sidste får klodens temperatur og vandstanden i havene til at stige. 

Jorden er voldsomt overbefolket. Det er ikke holdbart – ikke bæredygtigt. Også vores eget Danmark er ubehageligt overbefolket. Da jeg blev født i 1946, var vi 4½ million indbyggere i Danmark. Nu er vi snart 6 millioner mennesker i dette land. Det er omkring 130 personer pr. kvadratkilometer. Til sammenligning er der i Sverige, Finland og Norge og USA omkring 20-25 mennesker pr. kvadratkilometer. Der er ingen vild natur tilbage i Danmark – absolut ingen. Dét, vi kalder for naturparker, har intet med natur at gøre. Spørg blot i de andre nordiske lande. I modsætning til det øvrige Norden er det stort set umuligt at finde en plet i Danmark, hvor der er stilhed. Der er huse, butikker, fabrikker, veje, biler, vindmøller og mennesker overalt.

Det er mig ufatteligt, at man kan tale om den globale opvarmning uden at inddrage den voksende befolkning i en verden, der allerede i dag er overbefolket. Men årsagen er nok, at det er et farligt emne. For hvordan får man folketallet på kloden ned i en fart? Skal man aflive alle over 70 år? Skal man forbyde folk at få børn? Skal man indføre en 1-barnspolitik, som man i mange år havde det i Kina? – noget, som vi i de vestlige demokratier kritiserede Kina for, fordi vi anså det for at være i strid med basale menneskerettigheder. Og det er det vel også, men kan vi redde menneskehedens overlevelse uden at krænke de menneskerettigheder, som vi tilslutter os i dag?

Det er alment erkendt, at får man uddannelse og levestandard op i de fattige lande, så får folk dér også færre børn. Men samtidig vokser også levealderen og behovet for naturressourcer og energi, og dét forværrer jo problemerne. I øjeblikket forventer demograferne i FN, at verdens befolkning vil vokse – om end i aftagende tempo – og kulminere omkring 11-12.000 millioner mennesker på kloden. Der er med andre ord udsigt til op mod 50 procent flere mennesker på kloden i slutningen af dette århundrede.

Samtidig er der grund til at tro, at leveforholdene i Asia og Afrika fortsat forbedres. Det betyder mere klimagasudslip pr. indbygger. Og da indbyggertallet i Asia og Afrika samtidig vokser, er det da helt urealistisk at forestille sig, at vi kan stoppe udledningen af klimagasser. Klimakatastrofen vil med andre ord blive en realitet… medmindre en verdensomspændende atomkrig formindsker klodens befolkning hurtigt og radikalt….

En atomkrig påfører imidlertid kloden andre alvorlige miljøproblemer i form af radioaktivitet, og det er da også totalt gak at håbe på en atomkrig, ikke? Men det er vel også gak-gak at lukke øjnene for virkningerne af den fortsatte opvarmning af kloden. For helt ærligt: Det hjælper ikke en tøddel af spise salatblade og gulerødder i stedet for bøffer.

Folketallet i Danmark og i hele verden er et tabuemne. Herhjemme er reaktionen på udsigterne til en stagnerende eller faldende befolkning i Danmark efter min mening fuldstændig tosset. Reaktionen fra alle politikere og mennesker, jeg har mødt, er at vi må undgå et faldende folketal. Folk må opfordres til at få flere børn! Er jeg da den eneste, som mener, at vi skal se et synkende folketal som en god ting?