Klumme: Nye Borgerlige bør tage ved lære af LA’s nedtur

Nye Borgerlige bør tage ved lære af LA’s nedtur

Liberal Alliance (LA) er gået fra 13 til 4 mandater af to grunde: (1) partiet brød med selve grundlaget for dets eksistens ved at gå i et regeringssamarbejde og (2) partiet var et 1-personsparti uden virkelige borgerlige principper. Anders Samuelsen var og er grundlæggende Radikal. Hans søster, Mette Bock, som kan takke sin bror for ministerpensionen, er tidligere medlem af Venstresocialisterne.

Anders Samuelsen har udvist en umådelig arrogance ved først at udnævne sig selv til Danmarks mest kvalificerede udenrigsminister nogensinde og derefter ved at føre en politik, der med FN-immigrationspagten som kronjuvel stod for alt det, hans vælgere ikke kunne gå ind for. Han valgte kort sagt af personlig forfængelighed posten som udenrigsminister, selv om LA ikke havde nogen udenrigspolitik og var dybt splittet omkring EU.

Set i bagkloskabens ulidelig klare lys var det et politisk selvmord og det var kun politikere med faste holdninger såsom Joachim B. Olsen, Merete Riisager og Henrik Dahl, der blev genvalgt.

Hvorfor er det relevant for Nye Borgerlige (NB)? Fordi valget viser, at der i Danmark er plads til et borgerligt parti, som ikke løber efter rød/grønne klimatosser, står fast ved troen på det frie marked, frihed for den enkelte og begrænsningen af statens indgreb i almindelige menneskers hverdag.

Hvad viste valgresultatet herudover? At NB var både heldige og uheldige.

De var uheldige, fordi de var lige ved at blive overhalet højre om af Stram Kurs. Læren af det og af DF’s nedtur er, at partier med kun een planke i deres platform er sårbare, fordi andre partier hurtigt vil overbyde dem. Det var det S gjorde med DF og Stram Kurs var lige ved at gøre det samme med NB.

Men NB var heldige, fordi partiet alligevel sneg sig lige ind ligeover spærregrænsen med det absolutte mindstemål af stemmer. Held skal der også til, men held er ikke politik.

NB og medierne hylder partiets indtog i Folketinget som en sejr, men en mere ædruelig analyse bør få indtil flere advarselslamper til at blinke.

For det første skulle partiet ud fra enhver rimelig betragtning have klaret sig bedre. Hvorfor? Fordi alle andre borgerlige partier bejlede til de røde vælgere. K prøvede at etablere en klimaprofil, som ingen af klima-jihadisterne nogensinde køber. Venstre bejlede til omfordelingspartierne inklusive S og R. Og LA var vingeskudt på grund af dets tillidssvigt ved at gå ind i VLAK-regeringen. NB stod altså stort set alene med en borgerlig politik og fik kun 4 sølle mandater ud af det. Stram Kurs er en del af årsagen, men ikke hele årsagen.

I stedet for at blive grebet af euforien bør NB spørge sig selv, hvorfor det ikke lykkedes at erobre en større del af det borgerlige Danmarks stemmer?

Den første og største grund til, at valgresultatet ikke blev bedre, er Danexit, dvs. NB’s udmelding om, at det vil søge at få Danmark ud af EU.

To af LA’s største finansielle støtter i det danske establishment, Asger Aamund og Lars Seier Christensen, har dybt beklaget LA’s nedtur. Ingen af dem har imidlertid erklæret, at de herefter vil støtte NB. De meddelte tværtimod, at de regner med at fastholde deres støtte til LA, hvis der skulle komme noget levedygtigt ud af partiets ruiner og åbenlyse krise.

Det skyldes ganske enkelt, at ingen borgerlige vælgere med rod i forretnings- og finansverdenen ville drømme om at melde Danmark ud af verdens største fællesmarked med fri bevægelighed for de varer de sælger, de tjenesteydelser de udbyder, og de frie kapitalbevægelser, de bruger til at finansiere hele denne frihed.

Ingen. Hertil kommer, at meget få danskere ønsker at melde sig ud af EU. Faktisk er tilslutningen til EU efter Brexit steget. Sidst men ikke mindst giver Danexit uden Brexit ingen mening. Og alt tyder på, at en ny folkeafstemning i Storbritannien ville give Remain-partierne sejren.

Hvis NB skal gøre sig noget håb om at overtage rollen som Danmarks eneste og egentlige borgerlige parti fra Venstre, har det brug for folk som Aamund og Lars Seier. De kan sagtens leve med en stram eller endog radikal asylpolitik, som NB forfølger, men ikke med Danexit.

For det andet har NB en risikoprofil, der minder om LA. Det er et topstyret parti med en leder, der har politisk fortid som medlem af K, og som endnu mangler at vinde tilliden hos de rigtig borgerlige vælgere. 2,4% er ingen tillidserklæring og der er et stort arbejde, der skal gøres på alle NB’s politikområder for at opbygge tillid.

Kritikken af Anders Samuelsen som enerådig står som en advarsel. Det var ikke politisk klogt at ansætte sin søster som minister uanset de kvalifikationer, som Mette Bock utvivlsomt var i besiddelse af. Eller favorisere venner og veninderne i det daglige politiske arbejde.

For det tredie må NB hurtigst muligt håndtere især unge vælgeres ønske om at blive hørt. Deres bekymring lige nu er klimaet og angsten for verdens snarlige undergang. NB bør have modet til at stå fast på atomkraft som svar på klimaudfordringerne og være klædt på til at tage den debat. Og så bør NB give partiets medlemmer høringsret i alle vigtige politiske spørgsmål, som NB skal tage stilling til.

NB er et parti, hvis fremkomst er baseret på internettet og Facebook. Det er på høje tid at bruge de nye kommunikationsteknologier til at bekæmpe den politikerlede, som også NB vil blive ramt af, når nyhedens glans forsvinder.

For det fjerde må NB udvikle sit forsvar for den personlige frihed, som er under angreb fra velfærdsstaten, herunder et aggressivt forsvar for et fladskat-system.

Skattesystemet er livsnerven i det danske omfordelingssystem og baggrunden for den nye herskende klasses magt og indflydelse, der bygger på velfærdskoalitionen af offentligt ansatte og vælgere på overførselsindkomst.

Den nye S-regering vil være fokuseret på at gennemføre nogle af det valgflæsk, man har lovet vælgerne. Det er ikke finansielt holdbart og Danmark er ud fra alle seriøse langtids-fremskrivninger fanget i et lavvækst-dilemma. Den store udfordring er, hvordan et land som Danmark kan få sat gang i væksten og samtidig opretholde et samfund, hvor man holder hånd om de svage.

NB’s konkurrencefordel er, at ingen af de såkaldte borgerlige partier reelt tør sætte spørgsmålstegn ved den danske velfærdsmodel, hvis fundament krakelerer på grund af indvandringen og hvis effektivitet har åndenød, fordi den har overtaget langt flere ansvarsområder end nogen stat kan overkomme uden at indskrænke borgernes frihed. Hvis NB tør tage den debat, ikke i Folketinget, men med vælgerne, er partiet kommet for at blive.